Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DftJM 1.SL.W0SKE FAMILIERET EFTER GRÍG.ÍS. 24!)
kunne være Anledning l, eller, hvad der er naturligst, deri
at det med Hensyn til heimanfylgja, i Modsætning til
mundi, er forudsat som Selvfölge, hvilket altsaa ikke
be-hövede udtrykkelig at bemærkes, at Moderen ingen Renter
fik af samme , hvilken Forudsætning netop vilde finde sin
naturlige Forklaring i et saadant Forhold , hvor Datteren
under Ægteskabet ikke nöd Frugterne af Medgiften. Endelig
fölger ialfald denne Sætning bestemt af Sagaernes
mangfoldige indireete Tilkjendegivelser, samt af Reglerne om
heimanfylgja efter navnlig de norske Love2. Hvad
Vederlag modtog nu Konen for de til Manden saaledes afstaaede
Fordele? I de ældre norske Love finde vi, som i Grågås,
en mundr, der tilfaldt Konen, og ligeledes en af Hustruen
medbragt heimanfylgja, hvis Brug og Frugter under
Samlivet vare overdragne Manden , men vi finde her endelig
ogsaa en tredie Præstation, en Præstation, der til Vederlag
for Brugs og Frugtsretten over heimanfylgja ydedes Hustruen
af Manden. Dette Vederlag, der i Gulatliingsloven
fornemmelig benævnes gagngjald (egentlig Gjengjeld; gagn,
igjen, imod), i Frostathingsloven þriðjungsauki
(Trediedels-forögelse) og i Sverres Kristenret, samt de nyere Love
tilgjöf3, og hvis Störrelse ialfald efter Frostathingsloven,
’) Jvfr. navnlig Principet i Arfa-f). 2, S. 172, 173. — ") See
Frostatli. L. IX, 19, XI, 5, o. s. v.j tydeligst fremtræder det i
den nyere Landslov, Erföat. e 1 , hvor det bestemmes, at i det
mindste to Trediedele af heimanfylgja skal bestaae i saadanne
„som kunne være den , der faaer Pigen til Kone, til Nytte
eller Fordel". — 3) I Giilath. I., forekomme a) mundr cap. 25, 51,
58, 103, 101, 121; b) gjtSf cap. 51, 51, 115, 121; c) tilgjüf, cap.
101, 115; d) gagngjald cap. 51, 115; c) mynding, cap. 51. Det
sidste forstaae vi som ensbetydende med gagngjald. Ligesom der
neppe synes at være tilstrækkelig Grnnd til at antage gjöf for en
anden Præstation end mundr, der iüvrigt her synes at være paa
Overgangen til Morgengave , jvfr. c. 51 , saaledes tnrde det
udentvivl være et SSpörgsmaal , om ikke tilgjüf i Gulath. L. er = gjüf
= mundr, men ikke = gagngjald, som i de senere Love; jvfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
