- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1849 /
252

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 DUN ISLANDSKE FAMILIERET EFTHR GRVCÍS.

ikke fjernt, at viögjöld kun er brugt som en Onskrivniiig
af mundr paa det förste Sted, og af de tvende Alternativer,
det nysanförte Sted byder os , enten at Udtrykket mundr
i en videre Betydning har indbefattet den særlige Præstation
viðgjöld, eller at ingen saadan særlig Præstation har været
til , maae vi tiltræde det sidste. Men ved dette Resultat
komme vi nu til at tillægge mundr en ny Betydning. Vi
have hidtil betragtet mundr som den Præstation, hvorved
Manden „kjöber" sig en „Kvinde" til Kone. INu see vi
imidlertid, at mundr tillige havde Betydningen af en
Modpræstation mod heimanfylgja , altsaa et Vederlag for den
omhandlede Frugtsret. Mundr havde saaledes en dobbelt
Betydning ; ved mundr tilforhandlede Manden sig paa
engang baade Kone og Medgift

Vi skulle nu nærmere betragte Reglerne for det i
Anledning af mundr imellem Ægtefællerne stedfindende
Forhold. Mundr blev, som i det foregaaende forklaret, enten
betalt ved Fæstningseontracten , eller Löfte blev givet om
dens senere Udredelse, og den kom saaledes til Existents
ialfald ved Ægteskabets Indgaaelse eller ei lang Tid
derefter. Mundr blev saaledes allerede under Ægteskabet
Konens Eiendoni. Det er klart, at der ei kan være Tale
om, at Manden lier har haft en lignende Brugs og
Frugts-ret, som over heimanfylgja 2. Hvad der derimod er
vanskeligere at afsrjöre er, om Konen selv har faaet sin mundr

’) Iövrigt maae det erindres, at det vistnok stod Parterne frit
for ved Fæstningscontraetcn at vedtage saadanne Bestemmelser om
Formuesforholdct, som man fandt for godt, og at altsaa meget vel
Fæstningscontraeter kunde afsluttes, hvilket og Sagaliteraturen (Njáls
s. c. 2) afgiver Exempel paa, hvor Vederlaget for Medgiften er
blevet betinget, i Lighed med hvad der gjaldt i Norge, i en særlig
Præstation fra Mandens Side. — Herimod taler ogsaa Arfa-þ. c.
2, S. 171, e. 5,’S. 185 (ávaxtalausan).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1849/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free