Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2G8 UKN ISLANDSKE FAMILIERET HIKTKR CII VU VS.
redeisen eller Modtagelsen af Frændeboder for Drab toge
tre nærbesvogrede (námágar j)n’r) Del, „dersom man var
gift med Moder, Datter eller Soster" til den dræbte eller
Drabsmanden ’, og besvogrede i samme Grader kunde
forkastes af Kviden eller Domstolen Endelig havde som
ovenfor er udviklet, Svogerskab Betydning som
Ægteskabs-hindring; Grændsen for Svogerskabet var her endog sat
ved deti lige Sidelinies 4de og 5te Mand.
C. ÆGTESKABETS OPLOSNING.
Det lovlig stiftede Ægteskab kunde oplöses enten ved
Döden eller ved Skilsmisse.
Skilsmisse (skilnaSr, hjöna-skilnaftr) betegner i Grågås
Oplosning af Ægteskabet saavel ifölge foregaaende Mangler,
af hvilke dog kun een omhandles som Skilsmissegrund,
nemlig Slægtskab og Svogerskab3, som ilolge
Omstændigheder, indtraadte efter Ægteskabets Stiftelse. Disse sidste
skulle vi her nærmest omhandle. Af Sagaerne vide vi, at
Skilsmissefriheden i den ældre Tid har været særdeles
udstrakt4. Senere synes den at være bleven indskrænket
ved Geistlighedens Indflydelse, og i Grågås opstilles endog,
som det synes, Biskoppens Tilladelse som den principale
Maade, hvorpaa Skilsmisseret kunde erhverves, de
lovbestemte Skilsrnisscaarsager derimod som noget exceptionelt;
(„Aldrig skal Ægteskahsskilsmissc (inde Sted her i Landet,
uden naar Biskoppen tillader det, undtagen naar
Ægtefællerne skilles formedelst" o. s. v. 5).
konüngs vclili" er det dog vel muligt, at norrænii, ligesom ellers
hyppigt, betegner en Mand fra Norden, Skandinavien.
’) Baugatal, S. 183. — f>ingskapa-f>. C, S. 29; 16, S. 50;
jvfr. Vigsl. 27. — 3) Jvfr. det ovenfor S. 222 udviklede om den
Classe af Ægteskabshindringer, der medfarte Straf, og vel derhos i
Almindelighed, i det mindste som practisk Fülge, Ægteskabets
Oplðsning. — *) Jvfr. de i Noten til Kristenr., S. 116-118 anförte
Exempler af Sagaerne. — s) Festa-þ. 11, S. 325.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
