- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1849 /
276

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270 DE.N ISI.AJVDSKK FAMILIRRKT EFTER (IR.ÍCÁS.

Grund erklærede Skilsmisse , ere Bestemmelserne uklare.
Det hedder: „Dersom Manden er Aarsag i Skilsmisse, har
hun Ret til sin mundr og sin heimanfylgja." „Dog kan
hun fordre „fé" (hermed menes udentvivl heimanfylgja samt
det övrigc indbragte Gods), om hun end ikke er berettiget
til mundr" l. Og paa et andet Sted: „Den af dem, som
Biskoppen tillader Skilsmisse, skal have en saa stor Del
af Godset i Forhold til den anden Ægtefælle, som om
denne uden Grund (forurtalaust2) havde erklæret Skilsmisse3.
Det synes da forst at kunne antages, at Skilsmisse paa
Grund af Bröde og Skilsmisse uden skjellig Grund have
medfört de samme Retsvirkninger for vedkommende
Ægtefælle. Dernæst maa det vel antages, at naar Manden
var den skyldige, led lian intet særligt Onde, men
maatte ikkun udrede mundr og heimanfylgja, og paa den
anden Side, at naar Koneu var den skyldige, maatte
hun böde med Tabet af sin mundr. Derimod kan vistnok
intet udledes af disse Bestemmelser for det Tilfælde , at
der var Fællig mellem Ægtefællerne. Det kan vistnok
ogsaa være tvivlsomt, om der her er blevet taget noget
Hensyn til, om Ægtemanden har eiet Brudekjöbesummen
gjeldfrit ved Brylluppet. Det maa bemærkes, at de
udviklede Regler om Skilsmisse vistnok i det hele have været
gjældende, ligesaavel naar Ægteskabet oplöstes formedelst

derefter skal fures Vidnesbyrd om Fæstningseontracten, og er der
bleven sluttet Overenskomst om Fællig, Vidnesbyrd herom, Har
der ikke fundet Fællig Sted , skal cn Kvid af 5 af hendes Naboer
afgive Udsagn, om hvormeget liun har forbrugt af sine Henter
eller sin Capital, for at det derefter kan bestemmes, hvor meget
hun nu kan fordre.

’) Fcsta-þ. 17, S. 329, 330. — 2) Forurtalaust, foróttalaust
eller forättalaust betegner uden gyldig Grund, jvfr. S. 377, 153,
157, jvfr. Njåls s. c. 8, Eyrb. s. c. 14; Gulath. L. 54
(foryft-alaust). — 3) Fcsta-J>. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1849/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free