Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK \ ISI.AIXDSM’! FAMILIMKKT kvtkk GltÁRVS. ’281
Medlemmer hedde frændr, Frænder (frændkona , Frænke),
der ligesaavel anvendes om Forholdet mellem Fader og
Sön som mellem de fjerneste Slægtninge; Slægtskabet
kaldes frændsemi, ogsaa skuldleikr, skuldleikarhcerur,
hreyrur2; beslægtet hedder skyldr, o. s. v. Den nærmeste
Slægtning betegnes ofte ved Udtrykket íiánasti niör.
Benævnelserne for Slægtskabsforholdene i den op- og
nedstigende Linie (sonr, sonarsonr, faöir, foöurfaöir o. s. v.)
have intet eiendommeligt3. Mere Opmærksomhed fortjener
Betegnelsen af Slægtskabet i Sidelinien. I det Benævnelserne
for förste og andet Led i Sidelinien, Brödre og
Södskende-börn (bróöir; hræörungar, d. e. Brödresbörn, systkinasynir,
Broders og Sösters Börn, systrungar, Söstresbörn) ere de
samme, som vi finde i de norske Love, har Grågås
derimod eiendommelige Benævnelser for de fjernere Led i
Sidelinien, nemlig næsta bræöra for Næstsödskendebörn,
annara bræöra forNæstnæstsödskendebörn, og |)riöja bræöra
for beslægtede i femte Led. Beregnet efter Slægtskabsled,
efter canonisk Beregning, er Fölgerækken denne: 1) bróöir,
1ste Led; 2) hræörungar o. s. v., 2det Led; 3) næsta
bræöra, 3die Led; 4) annara bræöra, 4de Led; 5) þriöja
bræöra, 5te Led4. Graderne i den ulige Sidelinie betegnes
ved (manni) nánari enn, firnari enn , (en Mand) nærmere
end, fjernere end; t. Ex. manni nänari enn annara bræöri.
Ved at betragte disse Betegnelser, vil man ikke let
kunne undgaae at betragte dem som Genitiver, der, ved en
’) I, 247, 343, 11, 93. — *) 1, 50,11, 93. Jvfr. Udtrykkene
ættnr-möt (to Personers) Ætsmöde, 1, 319, 321, og kyn, Slægt, S. 191;
sifjar, der oprindelig betyder Slægtskab, bruges i Grågås altid o ni
Svogerskab. — 3) l)et i foregaaende Note nævnte Udtryk kyn synes
S. 275 at betegne Descendenter, eller blot Biirn. Jvfr. Ordet
skot om de af Forældrene avlede Börnj Omaga-b. 3 , S. 239. —
*) See fornemmeligBaugat.il, 172, samt I, 28, 29, 50, 208, 221,
228, 229, 216, 285, 293, 300, 310, 345, o. s. v. Af disse
Benævnelser dannes Maskulinformcn næsta brœðri, o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
