Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEIV ISLANDSKK FAMIMKKKT KFTBR GaXäÄS. 301
Formue1. Fremdeles gjaldt Undtagelse for fromme Gaver.
Uden Arvingers Samtykke var man berettiget til at give
„den större Tiende" (en tiende Del) af alt sit Gods „til
sin Sjælebod" (til sälubota ser)2 eller isteden derfor
Sjælegaver (sdlugjafar) til samme Belüb, som Tienden vilde
have udgjort; 1(men det er Sjælegaver, naar man giver til
dem, der ikke ere pligtige til at betale ‡)ingfararkaup, men
maae anvende deres Gods og Arbeide til at kunne forsürge
sin Familie". Större Tiende maatte man kun give een
Gang; dog dersom Formuen senere forögedes, saa havde
man Lov til at give Tiende ogsaa af denne Tilvæxt3.
Mindre Gunst mod Gaver af den omhandlede Art synes
et Par andre Bestemmelser at vise. Det hedder saaledes:
„Lægger (giver) man Gods til Kirke med Biskops Raad
og Arvingers Samtykke, da bör det lige saa fast at
holdes, som naar Lovretten giver Tilladelse dertil, og er
der samme Straf derfor, dersom det brydes"4. Den
naturlige Fortolkning af dette Sted synes at maatte före til,
at der har været en tidligere Bestemmelse, hvorefter (maaskee
kun betydeligere) Gaver til Kirker ikke ere blevne gyldige
’) Skjündt Svig ifiilge dot omhandlede Sted var Betingelse for
at Gavemodtagerne kunde Ijlive straffede, og skjündt ogsaa
Udtrykkene om Giveren at rä8a arfskot kunde synes at passe til en
lignende Forudsætning om denne sidste, tör det dog, ifölgo Lovens
ringe Hensyn i det hele til Tilregnelighedsgraden ved Forbrydelser,
neppe antages, at der i det omhandlede Tilfælde er blevet taget
Hensyn til, om virkelig dolus var tilstede eller ikkun culpa. —
Det maa lades uafgjort, om en paa denne Maade givet stUrre
Tiende har skullet deles i 4 Dele, saaledes som större Tiende i
Anledning af Ægteskab i forbudne Grader (Lovretten fik her een
Lod, Biskoppen een, de to (ivrige kunde Tiendeyderen selv disponere
over med Biskoppens Raad, see ovenfor S. 215), og som den
ordinære Tiende, der deltes mellem de fattige, Biskoppen, Præsten og
Kirken, see Kr. R. 38-40. — 3) Arfa-f>. il, S. 202; jvfr. S. 141,
145 og S. 221; Kr. K. 3G, S. 142. — 4) Arfa-f>. 18, S. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
