- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1849 /
302

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30*2 den islandske falumnrkt kftkr firäuvs.

alene ved de nærmeste eventuelle Arvingers Samtykke, men
have maattet sanctioneres af selve Lovl’etten; ja der synes
endog at henvises til en i denne tidligere Lov fastsat
Straffebestemmelse. Endnu vigtigere er ffllgende Bestemmelse 1:
„Dersom man kjöber sin Arv selv (kaupir arf siun sjalIV)2, da
biir det at holdes, med mindre (nenia) Arveretten inden
Döds-faldet tilfalder en anden, eller (ok sva ef) Arveladeres ikke,
forinden sin Död, har betalt det betingede Vederlag (for
Afkaldet), eller han giver til gudelif/t Rrutj (eßa leggr
til guös f)akka); og er det ikkun i’et (ok er f)at fm at
einu rétt), dersom alle Mænd give deres Samtykke, som
staae til Arv eller Forsorgelse, eller ogsaa det i Lovretten
liliver tilladt’1. Dette Sted har man 3 nu forstaaet
saaledes , at Arvepagten skulde være ugyldig, blandt andet,
tiaar ikke en Gave blev givet til gudeligt Brug. Om det
liu end kan gaae an saaledes fra den foregaaende Sætning
at undcrforstaae et ,jkke", der ei lindes i Membranen,
synes man ialfald efter denne Fortolkning neppe at kunne
bringe den sidste Passus i nogen fornuftig Forbindelse
med den förste. Ordene l(alle de, som staae til Arv eller
Forsorgelse" i sidste Passus, kunne i og for sig forstaaes,
enten om alle de til den Tid nærmeste eventuelle Arvinger
(f. Ex. flere Sünner), eller om samtlige fjernere og
nærmere Slægtninge , af hvilke enhver havde Mulighed til,
ved Oprykning, at blive Arving efter den vedkommende, der
efter Forudsætningen staaer i Begreb med at Jtjöbe sin Arv
selv". Ordet „det" i sidste Passug kunde dernæst tænkes
at referere sig til enten overhovedet en renilnCiativ
Arvepagt af den omhandlede Art, eller til en saadan Arvepagt under
de nærmere bestemte, senere indtrædende Momenter, der

J) Arf a-j). 24, S. 228, 229. Stedet findes kun i cod. arnam.
■— 2) D. e. kjBber den nærmeste Arving til at give Afkald paa
sin eventuelle Arveret. — 3) Sveinbjürnsson i Oversscttelsen og
B. Einarsson, S, 321.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1849/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free