- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1849 /
306

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER ORÄfi.is.

I)ct synes klart at »lette Forbud er motiveret ved, at
Sælgeren lettelig kunde befinde sig i en Vildfarelse med
Hensyn til Værdien af Arven, men det er derhos el’tcr
Lovens liele Aand særdeles sandsynligt, at Bestemmelsen
mindre har Hensyn til Sælgerens personlige Interesse,
end til hans hele Æts Interesse i Bevarelsen af
Formuen. Arvesalg (arfsal)1 var en Contract, hvorved den
ene Contrahent, mod, som det synes livsvarigt, Underhold,
i levende Live2 overdrog til den anden Part, Forsiirgeren,
enten sin hele nærværende 3 Formue , eller en vis Del 4 af
samme. Arvesalgsnianden siges at scljast arfsali og
benævnes öniagi® (den der intet formaaer; Udtrykket for
saavel den trængende, der skal forsörges , som for den
formedelst Alder umyndige); Medcontrahenten siges at taka
(ömaga) arftaki. En saadan Contract kunde ogsaa, som
i det foregaaende bemærket, Faderen afslutte for sine Börn.
Vi have bemærket at Contracten synes at have gaaet ud
paa livsvarigt Underhold; dette siges vel ingensteds,
men synes navnlig, foruden af Contractens formodede
Öie-med, at kunne sluttes af Bestemmelsen om at Arvesalgs-

’) Denne Contract omhandles i Arfa-J). 12; 18, S. 223; 19;
22; Omaga-b. 14 jvfr. c. 1. — 2) Betalingen forudsættes at skec
ved selve Contractens Afslutning, Ömaga-b. 44, S. 268 (Jiar cr
niaör finnr sjrflfr féit). — „Arvesalgsmanden kan tage Arv,
dersom cn saadan tilfalder ham , men lians Arvinger skulle have
det Gods efter hans Dage. Hverken skal ForsOrgercns Lod derved
Ilive bedre eller værre"; Arfa-J>. 12, S. 206, jvfr. paafülgende
Note. — ") „Nu bliver der noget tilovers, foruden hvad der cr givet

i Vederlag for Forsörgelsen (nu gcngr fé af pvi, er liann hefir

arfsali selzt; jvfr. c. 9, S. 195), eller han tager Arvegods

siden, da blir det anvendes til at fyldestgjörc hans Forsørgelses-

pligt, dersom hans Slægtninge komme til at trænge dertil", c. 12,

S. 206. — 5) 1 Sagaerne undertiden arfsalsmaSr, t. Ex. Sturlunga
s. II, 119; Jiöröar s. hreSu, Udg. 1848, S. 50, 51; det sanunc
betegnes vel ved Udtrykket varnaSarmaör i Eyrb. s. c. 31 S. 156,
jvfr. c. 32, S. 162.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1849/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free