Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)G.\ ISt.ANDSKK FAMiMKRKT IIFTNR UKtCYS. 321
hentet sin Arv, döde, og ikke efterlod sig nærmere
Slægtninge end Besiddelsestagcren, eller saadanne, som ei selv
fik Leilighed til at afhente Arvegodset, saa beholdt ogsaa
i disse Tilfælde Besiddelsestageren Arven, i det ene Til.
fælde som retlig, i det andet som factisk Arving. Retten
til at tage Arven i Besiddelse var saaledes Muligheden til
at kunne beholde den som sin. lovrigt sees det let, at
paa den anden Side blev Arven ifölge det anförte taget i
Besiddelse af den , der paa Grund af sin egen Interesse,
bedst kunde antages at ville paasee Arvingens, ligesom
ogsaa iiivrigt ikke ringe practiskcFordelc ved den omhandlede
Fremgangsmaade bleve opnaaede. Det bchöver ikke at
udvikles, at hvad der saaledes gjaldt om Bcsiddelscstagclse
af den tilstedeværende Slægtning ogsaa gjaldt om den
lignende Ret, der tilkom Formuesfællen, Goden, o. s. v. i
Tilfælde af at ingen Frænde var tilstede. Formuesfællen,
Goden, o, s. v. havde altsaa en subsidiær Arveret,
forsaavidt ikke Slægtninge vare til1.
’) Foruden efter disse Regler fandt Arv Sted paa andet Fundament
end Slægtskab tillige i fiilgendc Tilfælde: a, den omvandrende Iletler
arvedes af Bonden, i hvis Hus han düde; dette gjaldt dog. kun om
hvad Betleren havde med sig, saafremt det blev bevist, at
Arvingerne ingen Skyld havde haft i haus Omflakken ve<l Forsømmelse
af deres Forsürgelsespligt mod ham ; naar Betleren var düd i det
frie, arvede Eiereii af Grunden det som han havde med sig, som det
synes til Vederlag for hans Pligt, at börge for Begravelsen}
Arfa-{>. 8, S. 191, 192; Kr. R. 6, 7, jvfr. 4; b, Naar en havde
for-siirget en trængende ((for Guds Skyld ffyrir gufls sakir) , uden at.
være pligtig til at forsürge ham", tilfaldt Arven efter ham
For-sürgcrcn, Arfa-{). 18, S. 221; denne Bestemmelse er, lige som ikke
ganske faa andrcStedcr, gaaet umiddelbart fra Gråg. over i
Magn.Lag-al). Landslov, nemlig Erföat. 23, rigtignok med en Forandring— ikke,
hvilket hyppigere findcrSted, först fra Grag. ovcri Håkonarbok, og
fra denne over i Landsloven; Stedet i Landsl. er igjen gaaet over i
Jönsb. Framf.-b. 5, og Chr. IV Norske Lov, Gift. B. 23); c, Arr
1819. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
