Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ItlSPBDOMMET SLESVIGS GAMLE OMFANG. 361
(Rafnekyær staaer i Valdemars Jordebog) og nu forhöitydsket
Rabcnkirchen her i Angeln; saaledes ogsaa ved Aabenraa
Jordkirchen istedenfor Jordkjær, eller vel egentlig
Hjortkjær, som er forstaaeligt. Koldkjær i Kirkesognet Esgrus
skriver man Kaltenkirchen, og da her nu ingen Kirke findes,
saa fortæller man urigtig at en Kirke forhen har været der.
I Kirkesognet Steinberg hedde nogle Huse Roykjær eller
Roiker, som man udtaler det; men i Kirkebogen staaer
Roykirchen. Saadanne uforstaaeligeForhöitydskninger,
hvortil ogsaa hore Rundhof for Runtoft, Grundhof for
Grumtoft, ligesom den overlandske Endelse Geltingew for
Gelting (som i ældre Tider skreves Gyælthing), ere her
und-gaaede, ogsaa sell, denne Lyd hvorfor vi have den i den
meisniske Dialect indtrængte slaviske
Consonantsammen-stillen at takke, ihvorvel man allerede 1523 finder
Schles-Harde, Schwantzen; Plattydsken lader sig dog her nöie
med sw eller s, f. Ex. swart, svver, slecht.
At optage Navnenes ældste forekommende Former var
for Begyndelsen af det 16de Aarhundrede ikke mere
passende ; derfor staaer dorp for thorp. Overgangen til trup
og drup og nied Bortkastelse af det hlöde d til rup er
först skeet senere, saaledes at Stedorp er gaaet over til
Stedrup og dernæst til Sterup ; Hythorp, Hiidrup, Hiirup
eller Hyrup. Sammentrækning har man særdeles yndet,
saaledes er af Ruböllskov blevet Rüllschau; videst er man
gaaet i nogle Egne sonden for Slien, hvor Beboerne kalde
Gübye Güw, Nörbye N tir ff, Fleckebye, Flebb. Saaledes
er sandsynlig ogsaa af Dammbye blevet Damp, af
Wabc-næs eller Wabenis er fremkommet Waabs. Havde man ikke
her den ældre Skrivemaade bevaret i Documenter, vilde man
aldeles ikke kunne forklare Sammensætningerne, og ved
mange falder det alligevel vanskeligt.
1 Stedsnavnenes Retskrivning fulgtes saaledes hverken
den nyere höitydske eller den nyere, om man saa maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
