Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
ROKKESTKISK PAA HOVL ANDSFJEI.D.
man let bevise, at Tyngdepunktet G er steget, og altsaa
vil synke tilbage igjen, ligesom man seer, at Vertikallinien
G C igjennem Tyngdepunktet G ej gaaer igjennem
Under-stöttelsespunktet E , saa at Ligevægt ej kan finde Sted i
denne Stilling. Dette Forhold finder Sted ved den af
Dr. Scherer afbildede anden Rokkesteen. Jo mindre
Tyngdepunktet stiger ved Bevægelsen, desto lettere er Stenen at
sætte i Bevægelse. Krumningsradien maa altsaa ved begge
Former kun lidet overstige TyngdepunktetsHöjde over
Under-stöttelsespunkterne eller Banerne.
Da hverken Fjeldets Overflade eller Rokkestenens
Under-flade ere jevne og regelmæssige , saa maa Beröringen kun
skee i to Gjennemsnit af Stenen nær ved dens modsatte
Endeflader, hvor den har sin störste Udstrækning , og af
disse to Gjenneinsnit maa den underste Deel , som kan
komme i Beröring med Underlaget, være afrundet; thi
be-rörte Stenen Fjeldet med andre Dele af Underfladen, vilde
deres Ujevnheder standse Oscillationen. Disse Betingelser
finde ogsaa Sted ved alle Rokkestene paa Hovlandsfjeldet.
Under Stenen har Fjeldets Overflade en Concavitet, saa
at den kun hviler paa to Punkter nær Endefladerne; ved
den store Rokkesteen tab. II, hvis underste Overflade er
meget uregelmæssig med stærkt fremspringende Kanter,
hviler, som ovenfor er bemærket, et Punkt paa en
underliggende Steen , og et andet paa den skarpe Kant af det
midterste Trin; den S. 370 afbildede Steen hviler paa to
afrundede fremspringende Forhöininger af Fjeldet.
Naar man nu betænker alle disse Betingelser, som
udfordres , naar en saadan stor Masse skal med Lethed
kunne sættes i en oscillerende Bevægelse; at den kun maa
beröre Fjeldet paa to Punkter nær Enderne af dens störste
Længdeaxe, at fölgelig Fjeldet enten maa have en Fordyb,
ning under den mellemliggende Deel, eller et Par
fremspringende Forhöjninger henad imod Stenenß Endeflader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
