Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Sophokles.
[Y. 563-581.
Ismene.
Ja, Herre, naar man taber alt, staaer heller ej
Forstanden til at redde; ogsaa den gaaer tabt.
Kreon.
Det ses paa Dig, der med en Ond vil dele Ondt.
Ismene.
Kun hun, som her staaer, giver Livet Værd for mig.
Kreon.
Sig ikke „hun, som her staaer"; hun er ikke mer.
Ismene.
Saa har Du dødsdømt da din egen Sønnebrud?
Kreon.
En anden Viv forplante kan min Sæd og Slægt.
Ismene.
Men ingen kan ham elske mer end hun det gjør.
Kreon.
For onde Kvinders Favn min Søn jeg vogte skal.
A n t i g o n e.
Min kjære, kjære Hæmon, hvilken Synd mod Dig!
Kreon.
Afskyelig er Du med samt din Kjærlighed.
Ch o r føreren.
Kan Du for Alvor volde da din Søn den Sorg?
Kreon.
Det Ægteskab har Hades opløst, ikke jeg.
Chorføreren.
Saa er den unge Pige dømt til Undergang?
Kreon.
Af Dig og mig i Fællesskab.
(Til Vagten.)
Og skynd Jer nu
Før hende ind, Drabanter, thi fra denne Stund
Har disse tvende Kvinder ingen Frihed mei\
Den allermest forvovne flygter allerhelst,
Kan fra den visse Død han se ved Flugt sig frelst.
Antigone og Ismene føres bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
