Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Sophokles.
[V. 777—805.
Dernede kan saa Hades, hendes Yndlingsgud,
Fra Døden hende fri, naar smukt hun beder ham.
Hvis ikke, vil hun, skjøndt en Smule sent, forstaa,
At ringe Tak hun af de Døde vente maa.
Gaaer.
Choret.
(Strophe.)
Eros, store Sejervinder,
Magt, som alle Sjæle binder,
Gud, hvis Leje blødt er redt
Paa hver fager Jomfrues Kinder,
Vidt Du har din Vinge bredt
Over Hav og grønne Lunde,
Ingen Gud Dig modstaa kunde,
Men har Døgnets Søn Dig set,
Gaaer ham Vid og Sands tilgrunde.
(Modstrophe.)
Hvor om Hjertet Garn Du spænder,
Fryd og Fred til Strid sig vender;
Ogsaa her har Strid Du bragt,
Strid og Fjendskab mellem Frænder.
Længsler, som dit Bud har vakt,
Frem af Jomfruøjne titte,
Elskovsglad i Alvors Midte,
Intet Lovbud underlagt,
Ler og sejrer Aphrodite.
•
Vagten fører Antigone frem.
Choret.
Min Lovtroskab kommer mig selv nu tilkort,
Mod Lovbuddets Røst taler Kjærligheds Stemme,
For Taarernes Flod kan ej længer jeg dæmme
Ved Synet af hende, der nu føres bort
Til det Kammer, som alle skal gjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
