Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 929—954.]
Antigone.
41
Choret.
Stadigt de samme Stormvindes Tag
Hendes Hjerte betrænge.
Kreon (i Slotsporten, til Vagten).
t
Hug skal I faa, Drabanter, og Slag,
At I tøve saa længe.
Træder tilbage.
Antigone.
Ve mig, jeg hører det grandt paa hans Raab,
At mit Liv nu er omme!
Choret.
Ikke jeg mere kan give Dig Haab;
Hvad der kommer, maa komme.
Antigone.
O Theben, Du hellige Fædrenestad,
Og I Guder, min Slægt holdt i Ære,
Farvel til Jer alle, nu skilles vi ad,
Jeg maa ikke mer blandt Eder være.
Men I, som i Theben har Røst og har Magt,
Husk ham, som har derfor af Dage mig bragt,
At jeg elsked for højt mine Kjære!
Vagten fører Antigone ud tilhøjre. Vendende sig i samme
Retning og følgende hende med Øjnene synger
Choret.
(Første Strophe )
Ganske som Du skued Danaé Dagslyset slukket,
Gjemt i en Grotte med stensat, metalbeklædt Hvælv.
Graven omkring hendes Skjønhed blev stænget og lukket,
Dog var, mit Barn, hun højbaaren af Slægt som Du selv.
Skjøndt i sit Moderliv Guldsæd af Zeus hun forvared,
Skjæbnen dog bandt hende, Skjæbnen som ej taaler Kny,
Skjæbnen’ som selv ej den Største, den Stærkeste spared,
Skjæbnen fra hvem ej den hurtigste Snekke kan fly.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
