Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oplysninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. 9, L. 10. Moder og lians Viv. Iokaste, Ødipus’s
Moder, med hvem han selv blev gift uden at kende deres
Slægtskab.
S. 11 (Chorsang). Jubel over Sejren; Argiverhæren under
de syv Heltes Anførsel er slaaet, Heltene for største Delen
faldne, deriblandt Polynikes; en af dem, Kapaneus, ramtes af
Lynet, da han allerede stod paa Muren. Solen lyser paa ny
over Theben med dets syv Porte og med Stadens Kilde Dirke.
S. 13, L. 20. Kongeslægten Laïos. Ødipus’s Fader
var Laïos. efter hvem her hele Slægten benævnes. Ogsaa
Kreon hørte til Kongeslægten.
S. 19, L. 20. Den hellige Jord. Jorden betragtet
som Gudinde (Ge eller Gaia).
S. 23, L. 16. Retfærdighedens Dis — i Dødens
Land. Rettens Gudinde, Dike, throner ogsaa blandt
Underverdenens Guder.
S. 24, L. 18. Min Frænkes Barn. Antigones og
Ismenes Moder, Iokaste, var Søster til Kreon.
S. 25, L. 10. Kadmos’ Folk. Kadmos var
Grundlægger af Theben, hans Folk er Thebanerne.
S. 25, L. 3 f. n. fordrer Hades samme Ret. Den
døde har Ret til Begravelse, Begravelsens Nødvendighed stod
som et helligt Bud for de efterlevende.
S. 28, L. 11. Sønnebrud. Kreons Søn, Hæmon, var
forlovet med Antigone.
S. 29 (Chorsang), L. 13. Labdakossønner. Labdakos
var Stamfader til Ødipus’s Slægt. Den hele Slægt er
hjemfalden til Ulykke.
S. 36 (Chorsang). Hvor Handlingens Bølger gaa højest,
hæver ogsaa den lyriske Vexelsang mellem Choret og Antigone
sig til sit Højdepunkt. Kærlighedens (Eros, Aphrodite)
ubetvingelige Lyst og Magt, Livets stærkeste Pulsslag, stillet
brat imod den kolde Død med Skyggetilværelsen (hos Hades
og Persephone) ved den mørke Bred af Underverdenens
Flod (Acheron); paa den anden Side Billedet af det smilende
Landskab, hendes daglige Hjem (Theben med Kilden Dirke),
og som Modsætning det tunge mørke Minde om de ulykkelige
Forældre, alt samler sig for Antigones Tanke i de korte
Øjeblikke, inden hun i den gribende Epode klagende siger Livet
sit Farvel: »Ubegrædt, venneløs...«
S. 37, L. 23. Niobe, Tantalos’s Datter, havde fornærmet
Apollos og Artemis’s Moder Leto ved at prale af sine mange
Børn, medens Leto kun havde to. Til Straf dræbte Apollo og
Artemis Niobes Døtre og Sønner. Af Sorg blev Moderen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
