Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFTSSELSKAB.
stændig bebygget i et Tidsrum af 60 Aar. Landnamsbogen med.
deler en udförlig Beretning om Islands Bebyggelse, om Nybyggerne,
landndmamenn, med deres Genealogier vedföiede, og en nöiagtig
Angivelse af det District, enhver af dem tog i Besiddelse, hvilket
de tildeels paa forskjellige Maader atter uddeelte til Medreisende
eller Underhavende. Neppe har noget Land et Værk som Land«
namabök over sin förste Bebyggelse at opvise. De nyere
Europæeres store i andre Verdensdele, især i America og Australien,
stiftede Colonier, som tildeels ere voxne til mægtige Riger, kunne
sandsynligviis foranstalte andre noget lignende Arbeider, for hvilke
det her omhandlede i visse Henseender vil kunne anbefales som
Monster. I Bindet ere enkelte Tillæg tilföiede af andre Oldskrifter,
som deels tjene til at oplyse islandske Genealogier i de förste
Aarhundreder efter Landets Bebyggelse, deels Sprogets og
Ortho-graphiens Beskaffenhed i det 12te Aarhundrede, da Are Frode
nedskrev sine Værker. Af en særegen Interesse er en Fortegnelse
af 1143, altsaa i Are Frodes levende Live, over en Deel dalevende
islandske Præster af indenlandsk Herkomst, og Reykholts måldagi
+
eller Fortegnelse over Reykholt Kirkes Eiendele, i hvilket Actstykke
det vigtigste Afsnit er en nöiagtig Beskrivelse over de faste
Eien-domme, som paa den Tid, da det blev affattet, tilhö’rte Kirken i
Reykholt, hvoriblandt denne Gaard selv med alle dens Herligheder
og usus fructus (landsnytjar), Servituter eller smaae
Ströeien-domme paa andres Grund. Det er en sand måldagi netop af den
Art som de, hvilke Biskop Thorlak Thorhallson til Skalholt
1178 til 1193) i hans Embedstid, ved at paaberaabe sig den
cano-niske Ret og Erkebiskop Eysteins Befaling, sogte at erhverve for
de islandske Kirker, der indtil hans Tid ganske stode under deres
Patroners, som Kirkejordernes förste Eieres og Giveres Forvaltning,
saaledes at disse havde forpligtet sig til at vedligeholde Kirkerne
og underholde det fornödne Antal af Præster og Degne, men dog
iövrigt kunde skalte og valte med Kirkejordernes eller Kirkestedernes
Indtægter efter eget Behag. Derimod paastod Biskop Thorlak, at
en saakaldet måldagi eller authentisk Fortegnelse over enhver
Kirkes Eiendomme skulde affattes og bekræftes ved en höitidelig
Overeenskomst mellem Biskoppen og Kirkernes Værge, der da
op-hörte at være Kirkepatron men overgav Kirkens hele Forvaltning
til Biskoppens Raadighed. Et andet Afsnit er en Overleverings-
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
