Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KONGEUGE NORDISKE O LDSKRIFT-SELSKAB.
Interesse bemærke d« ældste Former, som ban i skrevne
Docu-menter har kunnet finde tillagte Steder i dette Land af dets
scan-dinaviske Erobrere, og udbeder sig Selskabets Betænkning med
Hensyn til Forklaringen af enkelte af disse Stedsnavnet
Professor Nilsson i Lund lod forelægge i Fortsættelse 4de
Hefte af hans Værk Skandinaviska Nardent Urinvdnare og
Professor Munch i Christiania sin Udgave af Björgynjar Kålfskinn.
Hr. Jonas Hallgrimson meddeelte en Tegning af en af ham
ved Mælifell i Islands Nordamt funden Rimesteen.
Oldsag-Commttteen foreviste de vigtigste til Museet senest
indkomne Oldsager, deriblandt nogle pragtfulde Brudesmykker i ældre
Form fra Island.
Octobkr-Mödrt forelagde Hr. J. J. Å. Worsaae sit Skrift
^Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhoie".
Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab havde tilsendt
Selskabet en Beretning om de vigtigste Oldsager, hvormed dets
Samling i de senere Aar er foröget og derhos vedföiet Assessor
. Schwachs Udsigt over de tre nordiske Rigers Myntvæsen
de ældste Tider til nuværende samt Grundrids af Heraldiken.
Professor Dahl havde fra Dresden oversendt Bemærkninger
om en gammel Stol fra Norges Middelalder; Brukspatron Iverus
Underretning om Fund i Vestmanland; Provst von Knorring paa
Åland Bemærkninger om Sprogforskning qg Pastor Fellman til
Lappajarvi i Finland Bemærkninger om Tro paa Trolddom og
Besværgelser i Finland (see herom videre Selskabets historiske Archiv).
Hr. Sorterup, som nylig var vendt tilbage fra en antiquarisk
Heise i Tydskland, Schweiz og Italien, foreviste en Deel Afbild
ninger af Broncesagerf fundne i det franske Sc/irceiz, som ganske
stemme overeens med vore nordiske, og sögte derved, som ved
flere anförte Data at vise, at der rimeligviis har været en
almindelig europæisk (celtisk) Cuitur tidligere end den græsk-romerske og
grundforskjellig fra denne, idet den celtiske Cuitur har sat sig til
Maal at zire Enkelthederne med Streger o. s. v., der som oftest
tillige have haft en symbolsk Betydning, medens den græsk-ro*
merske stræbte at efterligne Naturen og derfor mere lagde Vægt
paa Contour og Form i det Hele. Til den celtiske Culturretning
■ _ ___ _
synes Etruskerne af mange Grunde at kunne henfores, og Hr.
Sorterup foreviste en etruskisk Glasmosaikperle, som ustridigen langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
