Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1843-1845 / 85 (1845-1864) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Strubebogstaverne        q, qh, g. 2. Ganebogstaverne        k, kh, g. 3. Gummebogstaverne        ć, ćh,´j. 4 Tandbogstaverne        t, th, d. 5. Læbebogstaverne        P, ph, b.

Strubebogstaverne findes alle i de semitiske Sprog og i Armeniske
og to af dem i det mindste i Zånd, men de ere nu ubekjendte i
alle indiske Sprog, skjöndt dog den förste Klasse i den sanskritske
Medlydsrække oprindelig synes at have indeholdt egentlige
Strubelyd l. Den latinske Betegnelse er tildels efter Rask, kun har
jeg betegnet det beaandede Strubebogstav, i Overensstemmelse
med de (ivrige beaandede Bogstaver, med qh istedenfor x, og
det bitide Strubebogstav med det gothiske g, da Trykkeriet ikke
har det af ham foreslaaede enkelte Tegn. Ganebogstaverne ere
bekjendte, de svare navnlig fuldkommen til de græske
Ganebogstaver x, x, y. Gummebogstaverne, hvis Benævnelse skyldes
Rask2, ere de saakaldte indiske Palatiner or, ar, St, og gjenfindes
ogsaa i Zånd; det förste c er det engeske ch, og det sidste det
engelske j (tydsk d&cti); ch er det tilsvarende beaandede Bogstav.
Tand- og Læbebogstaverne findes ligeledes fuldstændigen i den
græske Bogstavrække, T, 0, 5, og tc, <p, (S. Man seer saaledes,
at den persiske Bogstavrække i denne Henseende er
overensstemmende med den græske, kun at den har tvende Klasser mere,
hvorved Betegnelsen af de Lyde fuldstændiggjöres, som Tungen
i dens forskjellige Bevægelser fra Struben til Læberne frembringer.

Næselydene ere tre, nemlig: 6. nfvn YK^*? ^\? m> ™> D#
Den förste og sidste ere de bekjendte mog«, den midterste synes
ejendommelig for Oldpersisken, den findes kun foran Selvlyden i,
svarer i etymologisk Henseende ligefrem til m i andre Sprog,
og har sagtens været en Art af blödt m9 da den kun forekommer

efter blöde Medlyde. 7. Halvselvlydene ere: f^*"? 3Efj HfS*
y, r, w, og med disse ere beslægtede de haardere Bogstaver, som

Rask har benævnet Kjæbebogstaver, 8. ^tX? *\K? ^ h, i, v,
der danne Overgangen mellem Halvselvlydene og de egentlige stumme

’) Mémoires des Antiquaires da Nord, 1810-44, p. 41. *) Singalesisk
Skriftlære. Colombo 1821, p. 12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>