Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSEET FOR NORDISKE OLDSAGER. 117
at de i det mindste ikke have været Bestemte til at dækkes med et saadant
tætsluttende Laag, medens derimod alle andre Erfaringer fra Urner af Leer,
Steen og Bronce lære os, at det har været (gjenstand for den største
Omsorg og Forsigtighed, at tillukke Karret, der indeholdt den Afdødes Been,
for at intet Fremmed skulde kunne komme til ved Berøring eller
Sammenblanding at forstyrre den Afdødes Fred, saa synes allerede denne Conjeetur
at være mindre antagelig. Naar dertil endnu kommer, at ingen af de 11
hidtil bekjendte Guldurner har indeholdt brændte Been, saavidt vides, da den
Hev funden, ja at ingen af dem med Sikkerhed kan siges at være funden i
en Gravhøi eller under Forhold, der antydede, at deres Findested var en
Grav, synes den Mening, der antager dem for bestemte til Gravkar, ikke at
kunne bestaae. Andre have derimod antaget dem for Smykker, nemlig til
at anbringes som en Bedækning paa Hovedet, og nogle da med størst Be^»
stemthed for en lille Hat eller en Slags Krone for en Ypperstepræst eller de
høieste Geistlige. Men hvad man end kan sige herfor, er disse Guldkars
Form altfor uhensigtsmæssig til en saadan Hovedbedækning, hvad enten den,
der skulde benytte den , har baaret langt eller afskaaret Haar, og denne
UhensigtsmæsHighed kan ikke tilskrives en Ubehjelpsomhed, da baade Form
og Forarbeidelse vidner om en ikke ringe Dygtighed og Smag. Man har
villet understotte denne Conjeetur med en Analogi, idet man har
sammenlignet disse Guldkar med en af de ypperligste Antiqoiteter, Tydskland eier,
nemlig et Guldkar, som er fundet i en germanisk Grav i Sydtydskland og
opbevares i Myntcabinettet under det kongelige Generalconservatorium i Mttnchen,
hvor det forevises under Benævnelsen: en Guldhat. I Arbeidet og
Forsiringen , idet den nemlig er drevet ud af eet Stykke Metal og uden Spor af
nogen Lodning, siret med udslagne concentriske Ringzirater, har denne
rigtignok en overmaade stor Lighed med vore Guldurner, men i Formen er
den væsentlig forskjellig; vore Guldkar fra Oldtiden have en potte form et
rund Bund, snart mere snart mindre flad, hin tydske Antiquitet har derimod
en spidst oplobende Bund, der giver den Lighed med en spids Hat, for
Exempel Tyrolernes Hatte, dog er den endnu langt spidsere sammenløbende
end disse5 og Skjøndt derfor den Formodning, at dette Stykke har kunnet
benyttes til Hovedbedækning, ihvorvel den ikke har nogen synderlig
Rimelighed for sig, dog ikke kan kaldes aldeles urimelig, kan dette dog ingenlunde tale
for, at vore Guldurner, der have en ganske forsigel lig Form, aldeles som et
Leer-kar og have haft Hank, skulde have haft samme Bestemmelse. Den tredie
og som det synes rimeligste Mening om den oprindelige Anvendelse af disse
Guldkar er den, at de have tjent ved Gudstjenesten til et eller andet helligt
Brug, at de altsaa have været Offerkar eller andet deslige, en Conjeetur,
som allerede disse Kars store Metalværdi i selve Oldtiden maatte gjøre
rimelig. Dertil er ogsaa deres Form særdeles hensigtsmæssig, ombundne
med en Snor under den ombøiede Overrand har man let og sikkert kunnet
bære dem i denne eller svinge og bevæge dem, hvis en eller anden Ceremoni
har fordret dette; dersom de have indeholdt noget flydende, som skulde
udheldes, var ogsaa Formen hensigtsmæssig, idet den Hank, som har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
