Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 MUSEET FOR NORDISKE OLDSAGER.
paanittet nogle af dem, netop da har kunnet yene til at fastholde dem ved,
og naar man antager dem for bestemte til et religiøst Brug, bliver ogsaa
deres Overeensstemmelse i Form og Forsiring let at forklare af Bestræbelsen
efter at bevare det ældre og derved ærværdige i Gudstjenesten. Mærkelig
er den Overeensstemmelse mellem disse Guldkar, der ere fundne paa
forskjellige Steder, navnlig at de alle have de eoneentriske Ringzirater, der paa
Broncesager tilhore Broncealderens ældre Periode, og det synes næsten
urimeligt at antage, at alle disse værdifulde Kar netop skulde tilhøre den
Tid, hvor Metallet var allerkostbarest, uden at man i de senere Perioder af
Hedenold skulde kunne paavise de samme Gjenstande, forarbeidede eller i det
mindste sirede paa en noget forskjellig Maade. Rimeligst synes det derfor
at antage dem for hellige Kar, der have været benyttede i et længere
Tidsrum , og bestandig have beholdt den först o Form og de tidligere Z i rat er.
Hvilken end deres Bestemmelse har været, ere disse Guldkar høist
interessante og vigtige Bidrag til at oplyse os om Hedenolds Kunstfærdighed og
Dygtighed i Metalarbeider 5 de ere ikke udarbeidede af flere valsede eller
udhamrede Stykker, som ere sammenloddede, men af et eneste Stykke Guld,
der er udhamret med en beundringsværdig Nøiagtighed til en forbausende
tynd og overalt lige tynd Plade5 de dueligste Guldsmede have erklæret dette
Arbeide for at være et Mesterstykke i sit Slags, og i Særdeleshed er den
saakaldte Guldhat i Munch en erklæret af mange dygtige Guldarbeidere for
et Arbeide, man i Nutiden ikke vilde være i Stand til at gjøre efter.
Af saadanne Guldkar modtoges fra Kunstmuseet, som allerede er anfört,
fire, af hvilke det ene, som veier 4 Lod 1J Quintin, paa Bunden har
eoneentriske Cirkelzirater, anbragte omkring et ligesidet Kors, bestaaende af
Prikker og Rifler og lige i Midten et Cirkelslag. Det er 2} Tomme høit og
4 Tommer i Diameter i Mundingen, og paa den ene Side findes foroven ved
Randen to Huller, overfor hvilke nedad imod Bunden der ere 3 andre Huller,
der altsaa antyde, hvor en Hank har siddet5 denne Hank maa have været
befæstet med Broncenitter, da der endnu findes Spor af dette fremmede Metal
i Hullernes Kant. Det andet er lidt høiere, nemlig 3 Tommer høit, men har
samme Vidde, 4 Tommer i Mundingen; Ziraterne ere af samme Art, kan
med den Forskjel, at det ligesidede Kors er meget mindre, og ogsaa den har
de ö Huller til Hanknitterne, men i disse Huller sidde endnu Broncenitterne,
og Guldet har, hvor Hanken sluttede til, antaget en noget forskjellig Farve,
saa at det tydelig kan sees, at det paa dette Sted har været dækket med
et Overlag. Det tredie, som veier 3 Lod 1 Quintin, er noget beskadiget om
Kanten, men har dog de samme tre Huller til Hanken; Ziraterne ere af
samme Art, men istedenfor et Kors findes her i Centrum af Bunden en Cirkel
og udenom denne Kredse af Prikker og Streger.
Disse tre her nævnte Guldkar ere tilligemed tre andre lignende, af hvilke
de to allerede længe opbevares i Museet for nordiske Oldsager, og en tredie,
som efter kongelig Befaling i Aaret 1812 blev overleveret til den herværende
franske Minister, Baron Alquier, fundne den 16de April 1685 af en Bonde
ved Pløining paa en lille til Godset Egeskov i Fyen horende Ö, kaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
