- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1843-1845 /
182

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182 OM TEENDE RUNESTENE I NØRRE-JYLLAND.

höining, der er en hensunken Gravhöi, kan man formode, at den
omhandlede Steen har staaet paa denne Höi, og Stedets Hellighed
kan have været Aarsag til at den endnu er i Behold."

Jeg meddeler her (Tab. V) Hr. Kruses Aftegninger af begge Stenens
Sider, og angiver tillige de Afvigelser derfra, som findes hos
Abildgaard, der dog kun kjendte den allerede her ovenfor omhandlede.
Den indtil 1838 ubekjendte Indskrift forekommer mig at være den förste.
Jeg omskriver den efter de simple Runers almindelige Betydning:
W\fc : h+tl : »I* 1+ : M4hl : ttt : l\+MM\r*+ : TRIM^li Hit
Osur er et bekjendt oldnordisk Mands-Egennavn. Da |*
undertiden (foruden O eller A) betegner Ö, og en enkelt Rune tit
betegner to Bogstaver af samme Art, kan man og her læse Ösnr
• eller Össur, og saaledes (eller som össr) skrives Navnet hyppig
i norske og islandske Skrifter. Som bekjendt blev det siden i Danmark
skrevet som Asser ^ Adser, Adzer, og bruges endnu saaledes i hele
Skandinavien. Navnet skrives som ovenmeldt paa adskillige andre
Runestene, f. Ex. den særdeles mærkværdige i Strå eller Ströröd
i Skåne, ved en stor Gravhöi, der er afbildet hos Worm (Mon.
Dan. S. 147; Liljegren 1448), og som ikke viser noget Spor af en
.kristelig Oprindelse.

sati, det bekjendte satte; da + og betyder e, kan man ellers

r

ligefrem, som i Oldnordisk eller Islandsk, læse s et ti.

stin, Sten. I Oldnordisk læste man undertiden i som ei; dette
vilde stemme overeens med det oldn. isl. stem. Runestenenes Former
herfor ere, som bekjendt, forskjellige.

ponsiy denne, ellers ofte pansi, almindeligt paa danske og
meget hyppigt paa svenske Runestene, isteden for det oldnordiske,
især norske og islandske, penna (af pessi). Besynderlig nok
forekommer denne Form pina, pena (penna), (som og nu vel svarer
til det danske og svenske „denne", för thenne) paa bornholmske
og ölandske Runestene, samt paa andre Runestene i Skåne,
Nju-dingen, Vårend, Finnheden, Vestgötland, Östgötland, Södermanland,
Helsingland, Medelpad, især i det store svenske Upland, hvor den
endog er herskende. Dog forekomme der ogsaa de övrige pesa^
Pensa, pensi* pansi, o. s. v. I Gestrikland findes kun pino (pena).

Aft (eft), det bekjendte ældre og nye efter.

Valtuka; i Nævneformen Valtuki eller Yaltoki. Paa samme
Maade ere mange oldnordiske (endnu tildeels islandske og norske)
Navne sammensatte, som Valbrandrs ValgarSr, Valsteinn, Vatpjofr
m. fl., ogsaa kvindelige, som Valdis, Valborff, Valger&r, enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:37:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18431845/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free