Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 OM TVENDE RUXESTEXK I NORRE-JYLLAND.
e, ligesom I den simple nordiske Runerække. Saaledes forekommer
og Ordet, efter nogles Mening, som mandligt Egennavn, i en svensk
Runeindskrift paa Ludgo Gade i Stidermanland (Liljegren R. U. 870).
Denne Oplysning om Hersere i det gamle Danmark vilde da være
høist mærkelig, og den stemmer overhovedet vel med vore
Old-skrifter. I Hyndlas Sang, horende til den ældre Edda, nævnes
Hersestammerne blandt de ypperste og ældste i Norden, ja endog
paa bele Kloden, und Midgar&i, o: under Himmelens Befæstning.
I den samme Eddas Heltesange omtales en Hersers Hustru, * som
paalagde en fangen Kongedatter at pynte hende hver Morgen, ja
endog binde hendes Sko. Efter Rigsmaal tog den unge Jarl eu
Hersers Datter til Hustru, og de bleve derved de nordiske
Adels-og Fyrsteslægters Stamforældre. I Norge omtale Sagaerne Herserne
mest De vare i Begyndelsen mægtige Godseiere. Da Harald
Haarfager blev Konge i ,Norge, maatte en stor Deel af dem, deres
Slægt og Afkom udvandre til Island, örkenöerne, de skotske öer,
eller og, paa Vikingstoge til England, Normandiét o. s. v.
Herse-titelen forsvandt da for det meste, og antoges for .ringere end
Jarlernes, da disse ansaaes som Kongens Statholdere eller
Overbefalings-mænd. Dog fik eller beholdt enkelte Høvdinger Hersernavnet, f. Ex.
den berömte Arinbjörn i Sogn. Andre tillagde sig uden Tvivl da
og længe derefter Titelen (der dog sjelden erkjendtes af Kongen),
f. Ex. Erling Skjalgsftn, der satte st5rre Priis paa den end
Jarlenavnet, hvilket Olaf Tryggvasön tilbod ham som sin Svoger; skjöndt
Erling afslog at modtage det, fik han dog som Herser et meget
betydeligt Lehn, med en Underkonges Rettigheder. Troværdige
Sagaer omtale mange norske Hersere, og enkelte svenske, men
neppe nogen dansk; Mænd i slig Stilling i Danmark nævnes i
Sagaerne Hovdinge (höjfiingi), övrighedsp ersoner (valdsmennj o.g»r.
Jeg formoder, at Enevoldskongerne der, ligesom i Norge, have
underkuet Herserne og afskaffet denne Værdigheds Navn. Desto
mærkeligere er det da, at en Runemester her har foreviget en
dansk Hersers Minde.
II. SKIVUM-STENEN.
Denne Steen ommeldes saaledes i Pontoppidans danske Atlas
V, 20: „Ved Östre Siden af Kirkegaardsmuren findes en stor Sten
med Runeskrift, som ved Tidens Ælde er beskadet, og ikke vel
kan læses."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
