Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URNEHOVEDEGNEN I SLESVIG.
47
andet Selvkors i Maseet, der dog synes at bidrøre fra den senere
Middelalder. Paa Midten har det paa den ene Side et lidet indgraveret
Kors, og paa den anden Side sees Bogstaverne L, H, G og A indgraverede.
Det fandtes i Aaret 1846 i en Have i Villingebek i Fredriksborg Amt.
De paa tab. I og II afbildede Kors kunne ansees som et
Supplement til Notitserne om Kors fra Middelalderen med tilhørende tab. I i
Annaler for nordisk Oldkyndighed 1842-1843.
URNEHOVED-EGNEN; yed J. N. Schmidt. (Med Kort over Sognene
Tinglev, Uk, Bjolderup og tildeels Jordkjær, tab. III.).
Uden al Tvivl danner Thingvæsnet eet af de vigtigste Momenter i
Nordens og Danmarks Oldhistorie, eftersom Thinget i de ældste Tider
var det eneste Udtryk for hele Nordboens offentlige Liv. Som såadant
maatte det ogsaa staae i ndie Forbindelse med Landets Inddeling, og
virkelig kunne vi ogsaa paa mange Steder paavise Lands-, Provinds-,
Herreds-, Flerdings- og Bything. Landsthinget paa Isøre omtales kun
sjeldent, des hyppigere Provindsthingene paa St. Libbershoien ved Lund
i Skaane, ved Ringsted paa Sjælland og paa Dannerlyngen ved Viborg
i Jylland, svarende til Landets tre Hoveddele: Halvøen, Øerne og
Landet biinsides Sundet. Senere først findes i Sønderjylland
Urnehoved-Tbinget og paa Fyen Odense-Thinget. Det sidste synes aldrig at have
opnaaet stor Betydenhed, Urnehoveds Vigtighed derimod steg ved
Oprettelsen af <(Hertugdommet i Jylland”, det senere Slesvig. Dets
Beliggenhed og Omegnens øvrige Oldtidsminder omtales i de følgende Linier.
I. Urnehoveds Beliggenhed er ingenlunde uomtvistet; det søges
meget mere af forskjellige i 3 forskjellige Sogne. G. Pauisen og Falck
søge det nær Aarslev i Jordkjær Sogn (<tNeues staatsb. Mag. If, 869),
Worsaae (ctDaonevirke") Sydvest for Bollerslev i Bjolderup Sogn,
Olsen angiver samme (paa Kortet over Slesvig) i Uk Sogn. Ogsaa
for 200 Aar siden stredes derom, thi Danckwerth siger (aNeue
Lan-desbeschreibung” 97), at det holdtes (tbey Tollstede an der Osterseiten
am Holtze”, men bemærker, at andre sage det ved ((Gross- u.
Klein-Arenshøvet” i Norregoes-Herred, nu Bredsted-Amt. Pontoppidan, eller
rettere Hofmann, taler (i ((Dansk Atlas” VII), som om Urnehoved var
en Deel af den vestlige Landevei mellem Haderslev øg Flensborg.
Schrøder (Topogr. v. Srhl.) siger i Almindelighed, at det holdtes Nord
for Bondegaarden af samme Navn paa Uk Mark og v. Timm (12ler Ber.
d. Kon. S. H. L. Gesellsch. f. Altcrth. 33-36) angiver Hdien Løgpold
som Stedet, hvortil ogsaa jeg slutter mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
