Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
URNEHOVEDEGNEN 1 SLESVIG.
v Med Undtagelse af den af Danckwerth anførte Mening om
uArens-hoft’% — som sikkert kun er en ved flygtig Navneligbed med
((Urne-hoved” hos en Friser opstaaet og med misforstaaet Nationalstolthed
fastholdt les Gjetning (flere lignende Exempler findes i Bolten’s
JDith-marsische Geschichte”), — henvise alle disse Angivelser til en Strækning
af neppe en Miils Længde mellem Aarslev og Uk, Sydvest for Aabenraa,
som altsaa nærmere maa betragtes og som Kortet viser øverst tilhoire.
Hoideryggens Vandskjel gaaer fra Riis Kirkeby i Retningen S.S.O. forbi
Aarslev, Ost for hvilken det dannes af det boie Bielsbjerg, med Udsigt
indtil Tender Kirketaarn, til Ensted Kirke. Ostlig nedluder Hoideryggen
i maleriske Skrænter, gjennemfuret af Smaabække og skovklædt til
Aabenraaer - Fjorden, vestlig sænker den sig jevnt, med Undtagelse af
et Næs, som den paa Grændsen af Aabenraa og Tander Amt
fremsender indtil Todsbel, og som Kortet viser, langs hvilket ogsaa Skoven
strækker sig indtil den vestlige Landevei og levende Hegn indtil
Bollerslev« Allerede derved indbydende, var dette Næs saameget mere
skikket til Thingplads, som det laa i Midteti af Sønderjyllands tre
Sysler, lige langt fra Kolding og Slesvig og kuo lidet nærmere
Alssund end Vesterhavets Indsnit ved Tender og Leck. Endvidere forte
over samme den daværende Hovedlandevei fra Skodborg over Oxenvad,
Immervad, Toldsted og Bau til Slesvig, ved hvilken man vel tdr soge
Thingstedet, da Samfærdselen r andre Retninger vistnok var besværlig.
Paa selve Hdiden og ved selve Veien ligger af de omtalte Punkter kun
Logpold, og ved almindelige Slutninger a priori henledes man altsaa
nærmest til dette Punkt. Men ogsaa de andre Punkter ligge ikke langt
derfra og maa derfor specielt undersøges.
Som ledende Moment derved fremtræder forst, at Valdemar H’s
uJordebog” under Overskriften: ((Ista pertinent ad Kununglef in Jucia”
opforer <ÉSudthorp” (cod. p. 45; Lgb. Script. VII, 530) og blandt
Kongens Indkomster: ((de colonis in Sudthorp .11. marce argenti” under
(CRisæhæret” (cod. p. 14, Lgb. 521), samt at Dommen over
Krongodset, fældet i Nyborg d. 28 Mai 1285, tilkjender Kongen ((Sudthorp,
Alslef’. Herved kan umuligt forstaaes andet end den nuværende By
Søderup i Jordkjær Sogn (nær samme Alslev), uagtet intet Spor til en
Kongsgaard mere findes; muligt, at den har ligget paa en naturlig Hol
ved den nordligste Bondegaard1. Her opholdt Kongen sig, naar han
kom til Thinget, og her dade Svend Astridson, tilbagevendt fra samme,
den 29de Apr. 1076.. Vi tor saaledes vist soge Thingstedet i sammes
Nærhed. Frastanden herfra til det af Falck og Pauisen betegnede Sted
.*) 1 Egnene mod Vest fandtes for nogle Aar siden en Guldring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
