Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
URNEHOVEDEGNEN I SLESVIG.
Aarhundrede siden nedbrudte Kro Stemberg *, findes nemlig en nat nrlig
Hdi, der ovenpaa, hvor den bærer tydelige Spor af Afgravning, danner
en jevn Kreds af omtrent 100 Alen Gjennemsnit* Floien er kun et Par
Fod lavere end sine Naboer og har maaskee, forinden Afgravningen,
overraget dem alle. At dens Asketræer ere forsvundne, er, ligesom
jnaaskee Afgravningen, en naturlig Falge af dens Brug som Toft, dog
fandt jeg Træredder i Jorden paa sammes Rand. Steensætninger findes
heller ikke; dog er det saare eiendommeligt, at den nærmeste Deel af
Hoved la ride veien siden umindelige Tider er brolagt med hugne Steen,
hvilken Brolægning kaldes i4Hvornhdi Stenvaes’*, d. e. Urnehoved
Steen-bro, og Veien selv ((Kongens Aielvei”, d. e. Kongens Adel- eller
Hovedvei. — Kommer dertil endnu, at Sagnet i Omegnen — Ballergier,
Nybbel, Alslev — almindeligt betegner Hdien som Stedet, hvor Thinget
holdtes, navnlig hvor Herredsfoged Nis Henriksen fra Haistrup 1524
tog Frederik I i Forsvar mod Banderne, som boldt med Christian II,
og forfulgtes af dem gjennem Bollerslev, saa haaber jeg, at ingen vil
betvivle, at virkelig Hdien Legpold, estlig ved den vestlige
Hovedlandevei fra Haderslev til Flensborg over Rede-Kro, tæt Nord for Grændsen
af Aabenraa- og Tender-Amter, er Senderjyllands ældgamle Thingsted.
Urnoboved. Dertil kommer endnu, at der for 40 Aar siden endnu
fandtes Muurbrokker paa en lille Forhdining, omtrent 600 Skridt i
Nord-Nordest fra Legpold, betegnede som Spor af (Baldurs Borg”,
maaskee Levninger af ((SIottet ved Urne’’, samt at 1400 Skridt i N.N.Ø.
en fri Plet i Skoven kaldes „Hestegaard”
Et andet Spdrgsmaal er, om ikke undtagelsesvis Thinget ogsaa er
holdt andensteds her i Nærheden. At saadant, navnlig i senere Tid,
kunde være skeet paa den af Flor og Pauisen betegnede Hdi ved Aars«
lev, derpaa synes ikke saa meget dens almindeligste Navn „Tinghdi”
at hentyde — thi af saaledes benævnte Htiie har Slesvig mange, f. fix,
ved Brdns, ved Lovtrup —, men meget mere det sjeldnere Navn
Riddersalen”; dog kan dette vist neppe hæves til nogen Vished.
Danck-w er lirs Udtryk vilde nærmest, dog langtfra ikke ganske, stemme dermed.
Nord for Gaarden Hvornbdi er vel en langagtig Hdi med viid
Udsigt, men intet videre, paa det af Olsen Aetegnede Sted V. for
Landeveien ikke det engang. Egnen Sydvest for Bollersley omtales siden.
II. Omegnen. I Nærheden af et Thingsted kan i Reglen tidligt
ventes .en talrig Bebyggelse. Denne af selve Thingets Natur flydende
Sætning bekræftes ogsaa her for den farste historiske Tids Vedkommende.
O den sees endnu paa Gliemaoos Amtskort 1829 og Olsens Kort 1836 og 48..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
