Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
URNEHOVEDEGNEN 1 SLESVIG.
paa Grændsen af Bjolderup og Uk Sogne og Riis og Lundtoft
Herreder: (I Kortets tredobbelte Maalestok er den fremstillet everst tilvenstre).
Den har bestaaet af 16 Hdie. af Broncealdereas almindelige Kegleform
(med Undtagelse af een, som vei ikke herer sammen med de andre),
dog ere deraf 6 næsten aldeles bortferte, De to nordligste udmærke
sig ved deres Storrelse. — Tophoien ligger umiddelbart 6. ved Veien,
er kegledannet, ,steil og omtrent 24 Fod bdi. Fra en Mosestrækning
O. ved samme, ikke, som ellers angives, ud af dens Side, kommer den
lille Aa, der gaaer S. om Todsbel« I denne Hoi var det, at der den
1ste Juni 1827 gjordes det i N. T. f. O. 111 B. og i Worsåae’s
Danmarks Oldtid 76 omhandlede mærkelige Fund fra Broncealderen, til
hvilken vist ogsaa de andre Hdie maa henferes. (Om et lignende Fund
fra Uk’ Mark, see nedenfor). 1 Nærheden, estlig; fandtes 1830 et Sværd
paa jævn Mark under en nu bortfort Steenhob. — Bredhoien ligger
vestligere, dannet som en forkortet fiirsidig Pyramide, har sajnme Hoide
som dén foregaaende, men er oventil 16 og har nedentil været 40 Skridt
i Kvadrat, dog er af Ostsiden en stor Deel afskaaret og oventil sees et
IIul, efter Sigende hidrerende fra Udgravning af en stor Steen.
Formodentlig er det den, som Worsaae antager for Urnehoveds Thingsted,
hvortil den dog ikke synes skikket; snarere har deu, hvad Stenen lader
formode, været et Offeralter, eller ogsaa en Tvekampshoi. (Smlgn.
nedenfor den tredie Hoisamling). Af de evrige, der alle ligge saa
umiddelbart ved Veien, at de øiensynlig synes at staae i et eller andet
indvortes Forhold til den (see nedenfor Olgerdige), er ingen af nogen videre
Betydenhed; heller ikke vides noget om Fund i de demolerede.
Den anden Hoigruppe er ved Tinglev Kirke, som ligger paa den
mellemste af 3 nu aldeles jævnede Gravhdie. Kirken er fordetmeste
bygget af Graasteen, Vestenden under Taarnet beklædt med hugne Steen,
Choret lukt med en Bue, ligeledes af Graasteen. Fra Skibet adskilles
Taarnet ved en Rundbue, Choret derimod ved en Spidsbue. Kirken
udmærker sig forresten ved sin betydelige Længde , nemlig indvendig
120 Fod, ved Prædikestolens særdeles smukke Træskjærerarbeide, der
synes at have tjent som Menster for flere andre, men mindre godt
skaarne, f. Ex.J Kliplev, og siden 1811 ogsaa ved sit særdeles smukke,
henved 130 Fod hdie Spiir, der tjente som Monster for Spiret paa
Lygumkloster Kirke. Paafaldende er ogsaa Kirkens Retning O. 18° N.
— V. 18° S., 1° afvigende fra Compassets nuværende Misviisning
hersteds. Ogsaa Kirkegaardsdiget er opfort af kløvede Stene. Da stdrre
Graasteen ikke ere hyppige i Omegnen, saa er den her anvendte store
Mængde paafaldende; hidrere de maaskee fra det Thing, hvorom ogsaa
Ized by Kjni.....H...)v 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
