Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG. 133
DANSK DIALECT-LEXICON OG ORDBOG OVER DET NORSKE
FOLKESPROG,
ANMELDTE AF N. K. F. DYRLUND.
I det Håb, at en sammenlignende Udsigt over de nævnte tvende
Landskabs-Ord begers Indhold ikke vil findes uden alt Værd, forsage
vi her at give en sådan. Den førstnævnte af Molbech udgaves 1841,
den anden af Ivar Åsen 1850. Begge Forfattere ere enige i at
behandle, hver sit Lands Dialekter, som en Helhed, d. v. s. de opføre
samtlige de forefundne Ord efter Bogstavorden, uden heri at lade sig
forstyrre af Hensyn til disses ofte forskellige Hjemsteder *, og med en
i det Hele taget ensartet Skrivemåde, der hos Åsen mere er lempet
efter Oldsprogets, hos Molbech efter det nuværende Skriftsprogs
Regler. Men i Henseende til Udstrækningen af det behandlede Stof gor
dog en væsenlig Forskel sig gældende. Ti medens Molbech kun har
optaget „Ord, Udtryk og Talemåder* af den danske Almues Tungemål,
nfor så vidt som de ere fremmede for Skriftsproget og den
almindelige Sprogbrug” (det dannede Talesprog), har Åsen derimod medtaget
alle (usammensatte) Ord, „uagtet mange af dem allerede ere bekendte
fra Skriftsproget-” Dette hænger sammen med den, om vi så må
sige, ny-norske Betragtningsmåde, ifølge hvilken det gamle Norske og
ældre Islandske, som en Enhed, sættes imod det Olddanske (og
Oldsvenske); og de yngre norske Dialekter, under Et, derfor tænkes i en
bestemt Modsætning til det „hojdanske” Skriftsprog9, Påstande, der
ikke mangle al Sandhed, kunne de end overdrives og misbruges. På den
anden Side har Molbech, ledet af en almindeligere kulturhistorisk og
national Interesse, givet sin Plan en Fortolkning og delvis Udvidelse,
der sagtens stundom fra et strængt sprogligt Standpunkt kunde synes
lidt unedig, men som dog sikkerlig fortjener megen Tak: hvor nemlig
*) For så vidt er den i det Mindste hos Molbech hyppig for snævre
Afstikning af Ordenes Bragskredse af underordnet Betydning; (det heldige Ord
„Kropstykke” brages også andensteds pft Sælland end r „Slagelse Herred”; det lige
så gode „Strandskaller” ikke mindre i Sælland end på Fyn ; det jyske bryney
brenne, også af Sællænderne om med en Kniv at afskrabe Kanterne indvendig
i et Par „Træskoer”; det fynske og falsterske ugenskydé" (En) er også
sællandsk; o. s. v,). Jf. Molbechs Fortale Sd. XXIII og Asens Sd. X. — Fra
hint Standpunkt synes der ikke heller at være nogen gyldig Grund til den hos
Molbech stedfindende (men ikke ndje gennemførte) særlige Udpegen af de
søn-der jyske Ord (Frt. XXI); men vel nok til således at særtegne de enkelte
Udtryk af vitterlig ny-tysk Oprindelse, som man steder på i alle Provinser«
*) Med Molb.’s Fil. XV, XX, XXII, jf. isens V.’ ») Med Åsens Frt. V,
XI, jf. hans Grammatik $ 6 og $ 111 Anmrkn.
hy G oox le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
