Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG. 139
Derimod være det os tilladt at dvæle lidt ved et Par
Ufuldkom-menheder ved {(Dansk Dialekt-Leksikon’’. Hvad der imidlertid væsenlig
undskylder disse, er den Omstændighed, at Molbech ikke, som Åsen
(1850; jf. Fort. VIII o. fif), havde nogen grammatikalsk
Dialekt-Beskrivelse til Forløber og Rettesnor. Heraf den iøjnefaldende Mangel
på fast Plan for Skrivemåde og Anordning, der — til liden Både for
Oversigten — har haft til Følge, at det Sammenhørende unaturligen
adsplittes. Ja, ikke sjælden pranger et og det samme Ord, under en
indbyrdes afvigende Stavnings Dække, på flere Steder, og nyder på dem
alle en selvstændig Behandling, (andertiden endog uden Henvisning fra
det ene Sted til det andet); stundom på Grund af mer eller mindre
uvæsenlige Forskelle i Betydning eller Udtale, — i hvilket sidste
Tilfælde Antagelsen af en Monster- eller Middelform synes fornøden,
—-men stundom selv aden nogen sådanne. Vi belægge vore Sigtelser med
Eksempler: erre (1), ærre ell. anye; stentet, stæntet; vette, vætte
(væbe); Selie, Sælle; Sed (efter den sønderjyske Udt.), Sæd (2);
Stege, (Stag, Stæg), Stage1; Skred, Skræ ell. Skræ fe; ålm, olm;
spåide, spolde; Spjål, Spjold (d. e. vort sæll. Spjæld, som’også betyder
en liden Håndvæv); Tål, Toli (Doel); Sd. 400: uPåg ell. Pog’\
S. 414: uPog ell. Påg” (N. Påk); åndse (ånske), andse, (Ands
676 = N. Ans); pråse, pruse, pr osse (Prossekage?); Skrup (ander
Bras; egenlig Skmb med lang o-Lyd; jf. skrubben og, med Hensyn
til Formen, N. Skrubbe samt Skrub i D-L.), Skråp (Skrap? har Intet at
gore med Skræppe); Gor(== Norsk), Gurr; sykke, sakke; S. 213: itHob.
ell. Houg”\ S. 219: uHov ell. Hougv (2); 197: hauge (sæll. klampe;
sml. uhage”\ 219: houge (udt. håwe; jf. N. Hov m. 2); skåje (N.
skoja), skøje; stoje, stoje; Sådd, Saj, Sodd, Soj; hjalre, jalie
(N. jale), hjæjle (i Till.) jf. jelle; hvingie, vingie; Hvarp, Varp,
Værp; Van, Vener, Væne; Hylleke, Viken; ejre sig (Ejring),
ogr es, ojre; ’ojsle (også på Ærø), osle, oxle (udt. uojsle?J); Klab 2,
Klaptræer (== uKlæptræ”); Stabb, Stup (N. Stabbe; jf. aVejrstappe
og iC Ve/rstabbJi S. 645 o. f.); bedykke sig, dygge s., doge s.; Ouer,
Over, Ovre (2); Orré Orte, Ovre* (l)8*, Vorte (Lolland), yverte
etja o. s. v.) ugærne savner den Følgeseddel for Ægthed, som ligger i
Bevidnelsen af deres Tilværelse i det gamle Sprog.
*) Deraf uStejgærde” (Sæll.) jf. Molb.s Ordbog og Forordn. 29 Oktbr 1794
§ 1 d. *) Klap (om et påslået Stivetræ) bruges også af Sællænderne; hos
hvem uKlaptr<eemeu modsættes uPandetræ” (på Kvægshøveder), medens
ttPandefjæl” = uPandebræt” i M.s Ordbog. •) Det jyske Orre{d)
forholder sig til det fynske Or«(e), — jf. N. Urt 2, — som uHelled” (i Kæmpe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
