Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG. 141
Går eller anden Gir?)”; altså 3 Gisninger for en1. — Ved
uÆgte-bruddf” gives ikke den fjærneste Antydning af, at Bestemmelsesordet må
være en Udtaleform af «/#*”• — vare, omgængelig, er ligefrem det isl.
værr, blid; og Siods er isl. sléåj Vej, Spor, — (stemmer end
Betydningen nøjere med isl. slodi, Mdet, som slæbes bagefter”:
Fridriksson i Bandamanna Saga; hvorimod sæll. Hjulslod3 ganske er = isl.
vagnslod); — idet begge hine Ord have bred (og alukt”) o-Lyd
(næsten Slorcå) og ere af Hunkon. Skrivemåden Slud, (der sagtens skal
antyde en Oprindelse fra slå), fattes derfor al Grund; o. s. fr.
Uagtet jeg således med den forste Anmælder4 af uDansk
Dialekt-Leksikon” er enig i, at dette har sin storste Fortjeneste som en
værdifuld uMaterialsamlrng’\ der, mener jeg, i hdj Grad trænger til en
gennemgående Bearbejdelse^ tror jeg dog ikke, at den belejlige Tid til
et ^sådant Foretagende nu straks skulde være forhånden; og det netop
fordi vi endnu savne det fornødne grammatikalske Forarbejde. Men
Udsigterne til en snarlig Tilvejebringelse heraf ere kun ringe, sålænge
det ikke er bekendt, at Nogen har gjort de dertil nødvendige
Indsamlinger i deres fulde Udstrækning5; hvortil kommer en anden
Omstændighed# Vi antage nemlig, at Bygdemålene bor betragtes som en
selv-stændigt om end ej aldeles uafhængig, Enhed, — (der ikke opsluger,
men omfatter Forskellighederne), — hvis Særegenhed dog for Beskueren
nærmest viser sig i en Række Afvigelser fra Nutidens, og i en, som
i) Af Hensyn til det bornholmske (Skougård S. 371) andesgår”, og vor
(sæll.) Almues Udtale: uMande” o. desl. ui Mandes11 (d. c. Mandag, i
Mandags) foretrækker jeg Forklaringen ved anden Dags Går; sml. f. Ex. det
italienske ijeri Valtro”. *) hedder ellers udet Løse”; Dros, Dus, Kratning,
Rivtlse [Rivning). At ttsiode fra11 er al samle og henbære til Travesættet
Sioden for dem, som urtve ; sml. det fynske uone tW\ og flere Udtryk.
*) udt. uJywlslo= Ker eslag (509; jf. Åsen Slag le). Spørgsmål om
ikke tiHjulsnor11 er en Fejlherelse Tor dette Hjulslod; således som
tikjends-bar11 ganske vist er det for kenéCspag (også sæll. = N. kjennespak). 4)
Levin i „Dagen11 1841 Nr 179; jf. Fort. til D-L. XXII. 5) muligen .vil også
en almindelig Dialektlære hos os nærmést blive at bygge på forudgangne
Specialbeskrivelser, (jf. Fort. til D-L. XV, og ((Beobachter am Sunde’* 1847
Nr. 23). I Forbigående sagt, skdone vi ikke, at disse behøve at udarbejdes
ganske efter samme Plan som hin. Når f. E. æ i Sællandsken lyder omtr.
som ø’c (d. e. bredt og dunkelt ø), — hvilket jast er den af Rask (1832) for
((Oldnordisk11 angivne Udtale; — i det Fynske (på Sletten) derimod tildels
næsten som oj, — hvilket ndje stemmer med den af Gislason (og Munch) for
Oldsproget antagne Udtale, — så torde det findes hensigtsmæssigt i særlige
Fremstillinger af disse Dialekter at lempe Betegnelserne efter de således virkelig
tilstedeværende Lyde; som derimod i en almindeligere Oversigt kunde falde ind
noder selve det nedarvede Fællestegn (op).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
