Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
FÆRØISKE FOLKESAGN,
og Æsa; Onsdag Aften lod hun koge den slagtede Kalv og derpaa
ophænge i Kjelden; dog tog hun et Stykke af Ryggen CuHåriggurin,>) og
satte ind i en lille Alkove, til hvilken hun selv havde Noglen.
Langfredag Eftermiddag sendte hun sin Tjenestepige ind i denne Alkove for
at hente tillavet Fisk derfra, enten fordi bun var syg og ikke selv kunde
gaae derhen, eller fordi hun var sig bevidst ikke at have forseet sig.
Pigen kom ud med Fadet, hvorpaa Kalvekjodet stod, og nu saae hun,
at der paa den ene Side af Ryggen var afrevet noget af Kjodet. Pigen
korsede sig over denne grove Synd og angav (let strax for Bispen. Æsa
paastod sin Uskyldighed og erklærede, at hendes Kat maatte have
gnavet deraf; men da der ved Besigtigelsen ikke blev fundet Spor af
Kattens Tænder eller Kloer, saa blev Æsa erkjendt som den Skyldige, og
uagtet man senere mente, at Pigen selv havde revet det af, blev Æsa
domt som en forhærdet Synderinde at have forbrudt al sin Eiendom.
Til hendes fremtidige Opboldsted blev den ubeboede 0 Kolter anviist
|iende; en fattig Familie skulde fdige med hende og passe paa hende.
Men den ovenomtalte Tiggerskes Datter blev bestemt til hendes
Opvartning og beordret til hver Morgen at sige til hende; <tGud staaer de
Hoffærdige imod; — dit Hovmod gik for Fald”. Æsa blev meget
gammel, men meget afholdt af den der bosatte Familie. Endog Tiggerskens
Datter fik hende meget kjær, og roste hendes Taalmodighed. og
Gudsfrygt. Saaledes fik Bispestolen sine store Eiendomme i Sydstromo.
BEMÆRKNINGER«.
I Anledning af Sagnet om Æsa, som nu mest bliver erindret
under Navnet Gæsa, bemærkes, at dette Sagn i Nutiden kun haves
saaledes, at Gæsa af Stolthed kastede en Guldring i Soen, da hun bebrei*
dede en fattig Kone Orkesldshed, og denne svarede, at Gud nok kunde
gjore hende fattig, inden hun dode; at Æsa da tog en Ring af sin
Finger og kastede den i Havet med de Ord: ttLigesaa lidet som denne
Ring bringes mig igjen, bliver jeg fattig”; men at den siden blev
funden i Maven paa en Torsk, som var fisket paa en Fiskerbanke, som
siden den Tid kaldes „Ringen’7; at Æsa forbrod alt sit Gods% fordi hun
i Uimmelugen spiste Kjodet af en Kalveryg. Men jeg horte Sagnet i
Sudero for omtrent 40 Aar siden af 3 Mænd, der alle paastode at
nedstamme fra Gæsas Familie, maaskee hendes Sostre; vel vare disse ikke
overensstemmende i enkelte Ord, men dog i Hovedsagen, ligesom de
og stemmede overens med andre her paa Strdmd om Gaardens
Størrelse og Jordernes Omfang (til Houris Gotu). Jeg har derfor samlet
denne Fortælling, som mig syntes passende, og vil nu tiifoie, hvad jeg
izndhyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
