- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
158

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

FÆRØISKE FOLKESAGN.

ligt drev Koerne op under Fjeldet. Veiret skal og den Sommer hare
været meget mildt og taaget.

Uni kom nu til sin Broder og fortalte ham Tidender fra Norge, .
at Norge nu havde faaet sin egen Erkebisp, som boede i Throndhjem,
fremdeles om Kongernes tiltagende Avindsyge og Uenighed, der lod
befrygte indvortes Krig. Det varede nogle Dage, inden Uni fik Gunhild
at see, og hun var saa forandret i Udseende og Klæder, at han kjendte
hende ikke, forend han horte hende tale, tbi hun sogte at undgaae ham.
Han undredes meget over, at hun saaledes skjulte sig, men vilde dog
ikke robe hende. Da han engang fik hende i eenlig Tale, gjentog han
sit Frieri, men hun vedblev at være kold imod ham. Han saae vel,
at der laae hende noget paa Hjærtet, men kunde ikke faae det al vide,
han haabede dog at vinde hende med Tiden. Saaledes gik det til efter
Mikkelsmesse; da blev Veiret uroligt, koldt og stormfuldt, og Koerne
bleve derfor om Natten indbundne i Stalden; derved blev Gunhild
forhindret fra at komme til Hulen saa hyppigt og til saa bestemte Tider,
som ellers; hun saae derfor meget bedrdvet og nedslaaet ud, men vilde
dog ikke endnu aabenbare sin Vaande for Uni. Han besluttede da ndie
at passe paa hende, og opdagede, at hun ofte tidlig om Morgenen gik
op under Fjeldet, uagtet ingen Koer vare der. Han gik da engang
selv derop; han gav sig til at synge og’hdrte da Barnets Rdst, krob
op til Hulen, og saae, hvorledes det laa og legede med 2 Guldæbler,
som vare syede fast til dets Klæder, at de jjtke skulde blive borte.
Han sneg sig ned igjen og talede ikke derom til nogen. Næste
Morgen, inden det dagedes, gik ban derop igjen, tog Barnet paa Skjodet,
og sad og legede med det, da Gunhild kom til Hulen. Da hun saae
Uni. her, faldt hun i Besvimelse, men han ilede hen til hende og sagde,
at han nok kunde tænke, hvem Barnets Fader var; men dersom hun
dnskede, at det skulde blive i Live, maatte hun ægte ham; han vilde
da foregive at være dets Fader, Gud maatte saa siden raade for dets
Lykke; paa dette Vilkaar erklærede Gunhild, at hun vilde ægte ham.
Uni gik nu til sin Broder og opdigtede en Historie, hvorledes Gunhild
havde maattet flygte fra Norge for sine Frænders Skyld, der ikke vilde
tillade hende at ægte Uni; hun havde dulgt sit Svangerskab, da hun
ikke vidste, hvorledes Roar var sindet mod sin Broder. Saavel Roar
som den gamle Biskop lode sig tilfredsstille ved denne Forklaring. Aaret
derpaa reiste Uni til Norge med sin Kone og sin foregivne Son; han
var i sin Tjeneste hos Kongen, til han 4 Aar derefter dode; da drog
han igjen til Færderne, hvor hans Broder kort efter blev Biskop. Unis
Born bleve opdragne tilligemed Bispens, og Gunhilds Son blev holdt i

izndhyGoo^ie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free