Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
167
gen 70 Koer, hvilke bleve fordeelte paa de storre Kongsgaarde imod
at afbetale deres Værdi med Smor, 1 Tonde Smor, beregnet til 7
Vaa-ger, for hver Ko; men da dette ikke kunde udredes saa hastig, som
det behdvedes, saa ble? det forandret derhen, at disse Koer skulde
være Kongs Inventarium paa Gaardene, og* nogle af Gaardenes
inden-gaards eller opdyrkede Marker Jord i Forhold til deres Bonitet regnes
til Koernes Underhold, hvilke endnu kaldes Kojord, og at der skulde
svares af hver Ko en Vaag eller 36 Pund, hvilket Magnus fik
forandret ved sin Broder, saa at Vaagen blev regnet til 40 Pund (vide
De-bes Pag. 280 og 81). Men Misfornoielse viiste sig snart herved, endog
hos Lagmanden, som havde 5 saadanne Gaarde i Fæste, der havde faaet
disse Koer; thi denne Afgift bliver endnu anseet for byrdefuldere end
anden Jordleie (i 1830 er den fordcelt paa anden Maade).
Magnus lod nu opfore en Skandse ved Thorshavn, for at beskytte
den kongelige Landskyldsbod og Kjobmændenes Pakhuse, men dette
kunde ikke forebygge, at der handledes i andre Havne. Da det engelske
Contoir i Bergen var ophævet, medens Lindenow var Lebnsherre, saa
sdgte Engelsmændene at skaffe sig færoiske Producter paa ulovlig Maade;
de ansaae Magnus Heinesen som den, der lagde dem de storste
Hindringer i Veien; de sdgte derfor paa en snedig Maade at undgaae
Opdagelse. De lode derfor Smdr og Tælle nedlægge og smelte i
Fousta-ger, som vare mærkede i Hetland, og Ulden blev indpakket i hetlandske
Sække, og havde falske Ladniiigsbeviser fra Hetland. Hamborgerne i
Bergen lede derfor stort Tab paa deres Forpagtning; thi Bonderne
betalte endog deres Landskyld med Fisk og Vadmel, men kun en ringe
Deel Vaaruld. De klagede over Tidernes Haardhed, Affald paa Faarene
og slet Fuglefangst, men derimod ikke over Plyndringer, saa at der
var intet at bestille for Magnus, som ikke vilde ligge paa den lade
Side, men tænkte paa at opsoge Gronland igjen og beredte sig til denne
Reise, som Lindenow ogsaa stærkt opmuntrede ham til, men som dog,
uagtet Magnusses Bestræbelser, ikke fik det ventede heldige Udfald.
Imidlertid havde mange paa Færderne, endog Kongsbonder, maattet tage
paa Credit hos Hamborgerne og sat deres Jorder i Pant; Gjælden
tiltog tilsidst saaledes, at Laugretten angav det for Kongen og ansogtc
om, at Kongen vilde indldse Pantet; men Kongen lod de adelige
Familier, især Rosenkrantzes, som forhen havde kjobt Jordegods paa
Færderne, udlose Hamborgerne. Lehnsherren befalede tillige at lade
under-soge, om denne slette Tilstand ikke kunde afhjælpes. Lindenow
beordrede da Magnus Heinesen dertil og at give Indberetning derom.
Magnus Heinesen opdagede da snart, at hans Brodér var Hovedmanden for
izndhyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
