Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
FÆRØISKE FOLKESAGN.
denne ulovlige Handel, og han foreholdt ham det urigtige i hans
Fremgangsmaade. Men Laugmanden beraabte sig paa, at Almuen var
bleven saa slet forsynet af Hamborgerne med Korn og andre Nodvendigr
hedsvarer, og derimod overfyldte med 01, Pryssing og slig Luxus.
Han bebreidede ogsaa Magnus, at de mange uægte Boms Opdragelse,
som Skibsmandskabet ikke ydede Bidrag til, havde forvoldt ham store
Omkostninger, idet han havde maattet opdrage nogle paa sine
Fæstegaarde, og ellers sorge for at faae dem opdragne hos andre Bønder.
Laugretten var ogsaa ilde stemt imod Magnus, da hans usæde! ige
Mandskab havde saa besmittet Ungdommen, at man i Laugretten havde seet
sig nødsaget til at bestemme, at hver som blev besvangret oden sikkre
Udsigter til Ægteskab, skulde bære Steen af By og forvises Sognet.
Magnus, som havde faaet Sophie Gyntelberg til Ægte, vilde derfor ikke lade
Sagen undersøge ved Laugretten eller optage Tbingsvidner; derimod fik
han opsporet, at den egentlige Reder boede i London og kaldtes Sante
Joen, at han får havde været Fribytter, men na var en rig Kjøbmand.
Imidlertid var Lindenow bleven Landsdommer i Nørre-Jylland, og
Bilden Lehnsherre i hans Sted; denne var ikke ret gunstig stemt mod
Magnus Heinesen, fordi han havde faaet Nys om Forholdene paa
Færoerne , som han troede 9 Magnus vilde fortie. Han gav derfor ikke
Magnus Ordre at krydse efter Fribyttere, fordi ingen Klager indlob fra
Færoerne, og Danmark havde Fred med alle Nationer. Dette tog
Magnus sig meget nær, og saae sig nu ingen Udvei at hevne sig paa den
engelske Kjøbmand, uden ved at henvende sig til den Nation, som var
i Krig med England. Han seilede da til Holland med sit Skib, fik
af den spanske Statholder Befaling at krydse elier engelske Skibe, samt
fik Rang med de hollandske Orlogs-Captainer. Dog holdt Magnus dette
hemmeligt for sit Mandskab, for hvilke han kun foregav, at han seilede
til Færderne, for at opbringe dem, som handlede der imod den
For-pagtningscontract, som Kongen havde indgaaet med Hamborgerne.
Skibet var ikke egentligt Krigsskib, men en Hukkert, som blev forsvarlig
udrustet og væbnet; Mandskabet blev formeret. Han seilede nu op til
Færoerne og heisede dansk Flag, foregav at krydse efter Sorovere, men
han fik udspioneret, at man ventede den engelske Kjobmands Skib
derop ved St. Hansdags Tid. Han laa da udenfor saalænge; det engelske
Skib lob ind i Kongshavn og handlede med Laugmanden og Bønderne,
samt indladede færøiske Varer paa den omtalte snedige Maade; men
da det vilde seile til de sydligste Havne paa Suderoen, angreb han det
og fårte det til Holland, hvor det blev priisdomt og solgt, men
Magnus kjøbte det selv og det meste af Varerne, seilede dermed til Ber-
;ioabyGoO^Ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>