Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
173
bygningerne, at man må forandre sig over, at menneskelig kraft har
formået at tumle disse store stenblokke. Intet under derfor, at
Færingerne vel vide at fortælle om, hvorledes itNikurinM (nokken) med sin
stærke hale har trukket disse stene ned fra fjeldene til hende; men
tilsidst gik det galt med den; på Takkmyren se vi en stor sten ligge,
som nikur sknlde trække til Hésavik; men den var ikke let at faae
over den flade mose, så halen gik itu, og vises endnu på stenen;
stenen blev da liggende, men nikur opholder sig siden den tid i ulftla
vatni” (en indse).
Hun var ond af sindelag, skal have dræbt to tjenestepiger; når
karlene kom fra marken og bare spaderne på skulderen, vilde hun ikke
give dem mad, fordi hun da trode, de havde været dovne; når de
derimod syntes trætte, slæbte spaderne efter sig eller kom våde fra fiskeri,
modtog hun dem vel. Hun ejede alt, hvad der herer til bygderne
Husavik og Skarvanes; ved Skarvanes lod hun opdyrke et stykke land
(en trod), havde fæhuse flere steder, blegeplads, o. s. v. Det tilskrives
hendes kyndighed i runer, at skont ingen gærder ere om den opdyrkede
mark ved Husavik, så rulle stene dog aldrig ned på den, om man også
kaster dem ned fra hammeren, men blive liggende på den skrå fjeldside.
Hendes son hed Olavur, og sonnesonnen Eini va ld ur, hvis datter
Herborg blev frugtsommelig ved lagmand Réalds son i Dal på Sande;
hendes trolovede forliste ved Skarvanes, og da efterretningen herom
kom til Roald, spurgte hun ham, om det barn, som var i moders liv,
skulde arve, skont faderen dede; da lagmanden bekræftede det, sagde
hun: „erindrerdette, gllel, som hare77 og da besvimede hun. Roald så
nu, at ban var fangen, thi han havde intet bestemt vidst om deres
forhold. Herborg fedte en son, som blev kaldet Åsbjorn; bedstefaderen
Eintvaldur kunde ikke lide ham, og fik ham bort fra Håsavfk ved at
nedsætte ham på Skarvanes; han kæmpede senere med bedstefaderen om
grænseskellet mellem disse to bygder. Åsbjorn gjorde et gærde ved
grænseskellet, og medens han gik og slæbte sten til det, så han en
anden mand noget fra sig også bære sten; han trode ferst, det var en
Hhuldemand”, men det var sig selv han så i {(hamfdr”, og han levede
ikke året til ende. Mange Færinger nedlede deres herkomst i 12te og
14de led fra den mægtige husfru i Husavik.
Ein olmussugenta Cecilia vår å sinni i Skuvoy; hon bevdi tilhald
bja einum bonda hår; hon vår eitt vesalavættf, lå undir kvornini um
næturnar; um dågarnar vår hon sett burtur i håga at goyma at neytum.
Ein dågin hon såt hjå neytunum, kom lingd å håna, og hon sovnaåi
:nc!|,y GOO^IC
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
