Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
181
fiskede, så de et fremmed skib; de lagde til det for at tiltuske sig no*
get for den fisk, de havde fanget. Tvende fruentktamer vare på skibet;
de så en stor helleflyndre ligge i båden og forundrede sig over den,
da de aldrig fdr havde set en sådan. Doffin bad dem da komme ned
i båden og beskue den nærmere, og prøve om de kunde fiske en sådan
til. Da det var aldeles vindstille, så skibet ingen vej kunde komme,
tillod skibsføreren fruentimmerne gerne denne lille adspredelse, og de
kom ned i båden og rode noget bort fra skibet. Doffin og hans son
syntes godt om disse to kvinder og besluttede at føre dem hjem med
sig; da det var klart solskin og stille, boldt de sig hele tiden således
for skibet, at de derfra ikke kunde ses, idet solens sterke skin på
havets blanke overflade forhindrede det. Ved solens nedgang faldt en
sterk tåge på, og de rode nu til land med kvinderne. Da de på
skibet frygtede for, at de ikke kom tilbage, begyndte de at råbe: fåmi,
„ fåmi! (hvilket efter Færingernes mening skulde betyde: giv mig, giv
mig dem tilbage; måske man kunde antage, at de have råbt på Fransk:
femmes, femmes?); derfor fik bygden Vesturvik siden navnet Fåmjitu
Da kvinderne kom hjem i Doffins hus, satte de sig at græde; han søgte
at stille dem tilfreds og løb strax ud i marken og tog et får, hvilket
ban bad dem tillave, som de vilde. Skibet lå en hel uge udenfor, men
de kunde ikke lande for brænding, og frygtede desuden for indbyggerne.
Doffin fik nu at vide, at den ældre af kvinderne var fra Frankrig, og
at skibet skulde føre hende til hendes mand i Irland, men at de ved
storm vare drevne til Færøerne; den anden kvinde var hendes terne.
Doffin og hans sdn giftede sig nu hver med sin af de to kvinder, og
de levede vei sammen. Senere kom konens første mand med skib fra
Irland efter hende; han landede i Thorshavn, og på vejen til Sudere
mødte han præsten derfra i Skopenfjorden; da præsten erklærede, at
den fremmedes foregivne kone var ægteviet til Doffin og fandt sig så
vel der, at hun ikke vilde forlade landet, hevnede han sig ved at føre
præsten bort med sig, og han kom først efter to års forløb tilbage«
Fra dem nedstamme flere stærke kæmper, som omtJles i andre sagn,
især de såkaldte Jansegutter, Albert den stærke og Gilbert den føre*
Folk, som nu bo i Fåmjin sige sig at nedstamme i 13de led fra Doffin«
Doffin (Dagfinnur) håt mådur, sum å sinni bddi å Brekku I Hovi
eystantil i Suduroy; hann hevdi fingid vårur hjå keypmonnum, sum
sigldu hågar, men hann vildi ikki rinda pening firi; teir høttu hann vid, at
teir brått skuldu koma vid skipi til Ilovs og finna bann og tåka frå
honum tåd, id måtli viga upp imoti ti, hann hevdi tikid vid frå tcimun,
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
