- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
183

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆRØISKE FOLKESAGN.

183

koma til Havnar, og hår fraetti hann, at konan vår i Suduroy. Hann
tok får og ætladi sår sudur eftir henni; men å midjari leid i Skopunuv
firdi melti hann prestinum år Suduroy; presturin sigir honum, at tåd
bætar honum einki at fåra longur, ti kon*n vår gift vid DofTmni, og
livdi so væl bjå honum, at bon mundi ikki ætla sår burtur aftur år
landinum; hon vår beldur ikki géd at tåka, ta id Dofin og hinir bigdar^
men n irn ir ikki vildu sleppa henni. Nå hesin åtlendski mådurin hoyrdi
hetta, vendi hann aftur til Havnar å skip sitt; men tå id hann sigidi,
tok hann prestin åt vid sår, og hann slapp ikki aftur, firr enn tvey ir
voru umlidin. Doffin åtti eina dottur vid konu sini; bon giftist yid
einum manni, sum settist nidur i Fåmjin hår sum nå kallast i
Sjurdar-gårdi; dottir teirra håt Ragnhild (ella Ranvå), bon giftist til Hargar i
Sunnbe. Mangir sterkir afrekskappar sigast vera kom nir åf besum
åtlendsku konunum i Fåmjin; og millum teirra eiga ikki at gloymast
Jansaguttarnir, Albert hin sterki og Gilbert hin feri; frå teimun skål
sigast i odrum sognum. Summir siga seg vera i 13da ættarlidi åf DofTmi,

VI. EIR1KS BODI.

Indhold. Indenfor Tindbolmen ved Våge ses belgerne til enkelte
tider at bryde på en bode (eller blindt skær), ofte i smukt vejr ved
stærk hede eller kulde, uden at seen ellers er oprert. Denne bode
kaldes Eiriks bodi, og derom, haves følgende sagn. Der vare engang
to bredre Simon og Erik i Be på Våge; de stredes længe med binan~
den om at dele arven; de kunde ikke blive enige, og derfor skulde
lagmanden domme imellem dem. En dag var Simon på fiskeri, og ime~
dens sad Erik hjemme og sleb exen. Såsnart som Simon landede, gik
Erik ned til bam og bad ham strax felge med sig til lagmanden for at
få arven delt. Simon bad ham vel vænte, til han havde fået at spise og
drikke og skiftet klæder; men dette vilde Erik ikke, og Simon føjede
ham nu heri. Simon lagde sig ned at drikke af den elv, som leber
ned igennem Skåtagjå; Erik griber exen og hugger hovedet af sin
broder. Derpå leber ban over een til Midvåg, hvor hans sester var
gift med en bonde; bun ser Erik komme lebende, går ud at sporge
ham, hvilken del af jordegodset Simon havde fået; Erik svarer: den
del, som er nærmest kirkegården. Han leb derpå til Sandevåg, tog en
båd der, som ban med moje fik stedt ud i seen. Da sesteren anede efter
Eriks svar, at ban havde dræbt Simon, flk bun sin mand til at lebe
efter ham; han kom til Sandevåg just som Erik havde stedt båden fra
land; han kastede sin exe efter ham, men den rammede kun
bagstavnen, og ikke manden. Erik rode nu til Kirkebe, hvor bispen lovede

;z«,byGoo^le

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free