- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
194

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

FÆRØISKE FOLKESAGN.

XI. GÅSADALSMADURIN ( HULDDBÅTINUM.

Indhold. Bygden Gåsedal på Vigø bar ingen la? strandbred, men
et omtrent 15 favne bojt bjerg ud mod seen, så at de ikke godt kunne
have b&de der; desuden ere indbyggerne for få til at bemande en stor
båd til fiskeriet på havet. De bave derfor deres både fælles med
nabobygden Be, og drive fiskeriet sammen med dem. En nat gik en mand
fra Gåsedal efter aftale ester til Akranæs, hvor mændene fra Be vilde
tage ham ind i båden for at ro med dem på fiskeri. Da han var
kommen forbi Skardså, opdagede han en båd, som lagde til land på det
aftalte sted; han var bange for at opholde dem, og skyndte sig derfor
derhen; han så, at der vare syv på båden, og en plads åben for ham
•på en af tofterne; han trode derfor, at alt var, som det skulde, skont
lian ikke kunde kende mændene, fordi solen endnu var langt fra at
stå op. Han sprang da hurtig ned i båden og satte sig ved sin åre,
men til sin store forskrækkelse opdagede han nu, at han kendte ingen
mand på båden, og kunde da begribe, at han var kommen mellem
hulde-folk; dog vilde han ikke lade det mærke på sig, at han var bange,
men satte sig til at ro så dygtig som de andre. De styrede nord om
Vågeen til en fiskebanke, Ravnemulen,’ som Vågemænd pleje at ro ud
på. Huldemændene satte nu mading på krogene og kastede ud; men
Gåsedalsmanden sad stille, thi han havde kun sneret med sig; krogene
vare i Be. Formanden gav ham da både kroge og mading, hvorpå
han kastede ned, og fik strax en stor torsk; da han havde trukket den
op og slået den ded, tog formanden den og mærkede den, og således
blev siden hver fisk mærket, han senere fangede. De fiskede båden
fuld, rode derpå hjem, og lagde til land ved Akrenæs, hvor
Gåsedalsmanden var kommen til dem. Huldemændene slængte alle de fiske, han
havde fanget, op på land til ham. Gåsedalsmanden lagde nu mærke
til, at han havde glemt sin kniv tilbage i båden, og sagde til
bulde-mændene, at det <C{hvasse ved låret” var tilbage i båden. Huldemanden
greb da kniven og slengte den henimod ham for at såre ham, men den
traf ikke; han sagde da: ((forbandet vorde du, men en lykkens mand

Hamri i Skålavflt. Å Bléfellsskuti liggja kdpar, smoygja åf sår hudirnar og verda
folk. Demmus sonur Niklasar fdr tretténdu nålt at vita, um sått vår; tdk
håmin til sin, sum ein vøkur opnå hevdi smoygt sår ur; hann fdr heim vid
hud-ini, og opnan elli bann til husa (ådrir siga, at fådir Demmussar bår kdpakonuna
heim). Hann Issti htidina f kistuna og hevdi likilin fastan i buxukvåranum.
Hann vår ein dåg å utrddri og vår fårin i ådrar brekur og ikki hevdi minnst
til at flitja likilin i vir i tær, og so vård bann konuleysnr; tå id hann kom heim
åf håvi, stdd konan som kobbi vid skersoddan uttan firi bigdina. Hår nevnast
menn sum eru åf kdpaslågi og telja ættarlid flrå kdpakonuni.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free