Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
FÆRØISKE ORDSPROG.
(Sjålfs er hdndin bollust).
Sig selv er hånden huldest (nærmest).
194. Tåd håva ikki allir eydnu til hova at rida.
Ikke alle have lykke til hove at ride.
195* Framm kemur hann, id hévliga fer.
Den kommer også frem, som farer med lempe.
196. Eftir hél kemur skrål.
Efter overdreven ros kommer hdjrdstet tale.
197. Hann, id ikki hevir tey høgu seglini, må sigla vid teim lagu.
Den, som ikke har de hdje segl, må sejle med de lave.
195. Frå hovdinum skåltå hvålin skera.
Ved hovedet skal man begynde at dræbe hvalen.
199. Illt er ille skåp at eggja.
(Illt er ad egna — erta — illt skap).
Ondt er at opegge et ondt sind.
200. Illt eyga skål einki gott sjå.
(Illt auga aldrei skyldi gott sjå).
Et ondt dje skulde intet godt se.
201. Illt nytst åf illum.
(Illt må af illu hljotast).
Ondt kommer af ondt.
202. Ofta nytst illt åf spalni.
Ofte kommer ondt af leg.
203. Hann er ikki édur, ld illt rædist.
(Enginn er verri, fé illt hrædist).
Han er ikke galen, skdnt han frygter for det onde.
204. Betri er ill hurd firi smottuna enn eingin.
Bedre er en dårlig dor for hytten end ingen.
205. Alltid bægir illum barni okkurt (eitthvort).
Altid fejler det onde barn noget.
206* Eingin veit, nær hin illa stundin er frammi.
(Eingin stund er fri fyrir hættu).
Ingen véd, når den onde stund er forhånden.
207. Ofta verdur illt saknad.
Ofte bliver ondt savnet.
208. Hit illa verdur ikki nidurlagt.
(Vond tldindi hafa vængi).
Det onde bliver hurtigt udspredt.
209. Tåd, ld illa er irkt, verdur illa kvadid«
iled by GOO^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
