Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FÆRØISKE ORDSPROG.
289
271. Livist, so spirst.
Lever man, så sporger man.
272. Betst er at geva uppåt, medan leikurin er hårdastur.
(Bezt er ad hætta hvurjum leik, |)å hæst fram fer).
Det er bedst at here op, medens legen er hårdest.
273. Ofta er Ijolur dreymur firi lilium.
(Ekki er allt, sem dreymir).
Ofle er en gyselig drom for en ubetydelighed.
274. Tåd er ringt, id ikki livir meira enn Island livir Feroyjum.
Det er dårligt, som ikke beskytter (luner) mere end Island be-
skytter Færoerne.
275. Livinum er at bjarga — tåd er eittans.
Livet må man bevare — det er kun ett.
276. Ljotastu ormarnir eru tvistastir i vatninum.
Det stille vand har den dybe grund.
277. Lær teg ikki at Ijugva, tåd stendur tår ikki væl, lær leg heldur
at stjåla, tåd færtu nåkad åf.
Lær dig ikke at lyve det slår dig ikke vel, lær dig heller at
sljæle, det far du noget af.
278. Skjotur er hann at lokka, sum sjålvur eftir vil hoppa.
(f>ann er hægt ad lokka, sem sjålfr vill brokka).
Den er snar at lokke, som selv vil efter hoppe.
279. Lorid filgir fodri.
Den, som foder koen, har og fordelen af den.
280. Mangur lovar runt, men heldur tunt.
(Leltara er ad lofa enn ad enda).
Mangen lover rundt, men holder tyndt.
281* Hann må luta, id minni mår.
(Hinn lægri verdr ad lula). ’
Den må boje sig, som ikke har magien.
282. Lågt må hann luta, id hesnareyvina skål kissa.
Den må lude lavt, som honserumpen skal kysse,
283. Hann, sum einki kann at loyna, eigir einki at vita.
Den, som ikke kan dølge noget, bor intet have at vide.
284. Eingin toyggir seg longur enn armarnir rokka.
Ingen strækker sig længer end armene række.
285. Tåd er lilil løn, sum ikki er verd eina bøn.
(Bon vill hafa bon til launa).
Det er en ringe Ion imod min ven ikke at ville bede ham om
det, jeg ønsker af ham.
1861. 19
hy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
