- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
322

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

FÆRØISKE GÅDER.

72. Stuttor stakklir dansar, kvantali kvåfl, eftir kom hin langa siod;
git mår tåd, (Ein åarmila).

Kort var kjolen, Kvantali (?) kvad d : larmede, efter kom den lange
vej — len — gæt mig det. (En vandmølle).

1. GENTAN, SUM FEKK MAT OG KLÆD! i HEYGINUM.

Indhold. Engang var der en mand og en kone; de havde en
datter, og da han var ett år gammel, døde moderen fra hende. Der
sad nu manden, den stakkel, uden kone og ene med dette lille
pigebarn. Intet under derfor, at han, som så mange andre mænd, begyndte
at tænke på at søge sig en anden kone, og således giftede han sig
igen; med denne kone fik han atter et pigebarn. Disse to piger vare
næsten lige gamle, ikke stort mere end et års forskel på deres
alder. De voxede op der i gården, men det er let at begribe, hvilken
af dem husmoderen holdt mest af; thi medens hun gav sin egen datter
alt godt og lod hende have sin vilje både i ondt og godt, så kunde
hun ikke fordrage den ældste, stifdatteren, for sine ojne, men slog og
pryglede hende både årle og silde; hun blev jaget til at gore det værste
arbejde, rensede staldene om vinteren, malede hver smule korn, som
blev spist i huset, plukkede uld og andet lignende; om sommeren måtte
hun både morgen og aften gå i marken at malke kørne, ofte lang vej
til fjælds, uden at få noget at spise, inden hun gik bort om morgenen.

Stifmoderen roste altid med misundelse den ældste af pigerne, fordi
hun var så skon som den dejligste sommersol, rød og hvid som blod
på sne, medens den yngste var styg af udseende og hver mand led.
Den onde kone vilde derfor fordærve stifdatterens skonne udseende, og
tvang hende derfor til at gore alt det værste og besværligste arbeide
både hjemme og i marken, men herved blev hun endnu smukkere,
medens hendes halvsøster blev bleg og sygelig af at sidde inde og intet
bestille uden at lade sig opvarte af andre. Husmoderen havde derfor
i sinde at hungre stifdatteren så mager, at hun dog måtte tabe sin
skonhed, og komme til at se ligeså dårlig ud som hendes egen datter;
hun vilde nu heller ikke give hende mad om aftenen, så at den
stakkels pige nu måtte gå i marken at malke uden at have fået aftensmad
den forrige aften og frokost den dag. Med tungt hjærte og sulten mave
går hun nu hjemmefra med malkebøtten på ryggen, og véd ingen
udvej, hvorledes hun skulde få noget at spise. Medens hun således går
og græder og er nærved at segne til jorden af udmattelse, ser hun på
vejen lige for sig en hoj stå åben og et bord står der dækket med mad

FÆRØISKE FOLKESAGN.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free