- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1849-1851 /
327

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆRØISKE FOLKESAGN.

327

gullringar og ådrar gédgripir. So setti hann håna å ein prådan hvftan
hest; tey ridu nå heim i rikid; tå fd fådir hans doydi, vård hann kongur
og olmussugentan drottning, og lif du tey bædi væl og leingi alla sina
ævi; men hin illa konan doydi åf harmi og sorg.

% UNGI SlMUN.

Indhold. To mænd omtales pi Færøerne som merkelige
samtidige; den ene hed Simon i Kirkebe, og den anden Jon p& Skuve,
Denne Jon var en son af Isak Ismalsson på Dimun, som var
sysselmand over Sandesyssel; men han var altfor bunden i dette sit embede
på Dimun, hvor han efter eens beskaffenhed ikke kunde have båd, og
altså ikke komme bort fra sit opholdssted, uden folk fra de andre eer
kom med båd efter ham. Han flyttede derfor til Skuve med sit hele
hus, sytten personer; han fik tredjedelen af jordegodset på Skuve, den
sydligste del. Af de to andre tredjedele ejede Jon Olavsson den
mitterste, og hans broder Rasmus den nordligste. Denne Isaks sdn Jon
fik gården efter faderen; han var bekendt for at kunne eve trolddom,
som sidenefter skal fortælles.

Simon stammede fra Sunnbe; hans bedstefader var Jens i Lade*
gård, som andre sagn tale om; Simon var kommen til Kirkebe, og fik
denne gård i fæste« Hans hustru var en sester til ovennævnte Jon
Olavsson på Skuve; han skal ikke have været meget god og venlig
imod hende, men derimod været slem til at slå og mishandle hende.
Simon var både stor og stærk; han behevede sex stikker (o: alen, lidt
kortere end den danske alen) af vadmel til skjorte; foran ham torde
ingen af huskarlene gå, når de vare til fjælds at drive fårene, om
endogså nogle får slap ud af flokken, thi da måtte han vænte sig
banehugget af Simons exe.

Oppe i det sorte og negne fjæld ved Kirkebe, som kaldes
Kir-kjubereyn, hode en huldemand; Simon vidste det godt; thi han havde
set huldefar gå i hans mark, ja endogså bleven huldemanden selv var,
idet han drev bondens iår bort fra de gode græsgange på den
ufrugt-bareste og mest stenige del af fjældet, hvorved disse får hentæredes af
magerhed, medens huldemandens får vare fede. Simon lovede, at
dersom han fik fat på huldemanden, da skulde han gengælde ham dette.
En dag, da Simon var på fiskeri, blev han overfalden af et stærkt uvejr,
så det var med ned og næppe de strede mod storm og belger til landet
igen; der så Simon huldemanden stå ved stranden, og Simon angreb
ham strax; de kæmpede længe, men omsider vandt bonden og havde i
sinde at dræbe ham, men gav ham dog liv og forlig, idet huldemanden

;z«,byGoo^le

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18491851/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free