Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
329
Simon og oxen bleve bundne lagde over i buldemandens bid.
Kirke-bøbåden knustes, og folkene omkom, på en nær, der bed Thorberg,
ban kom drivende på nogle stumper af b&den til Kirkebø, og ban
fortalte, hvorledes det var gået til med bonden og de andre.
Huldemanden sejlede nu sydefter med Simon langs med Skuvø.
På samme tid var Jon Isaksson i marken, og kendte dem, idet de
sejlede der forbi; ban gik ud p& bjerget og kastede derfra en lille
muslingskal ned i havet. Derpå gik han hjem og sagde: i aften er Kirkebø
hovedløst. I tre hele døgn lå huldebåden der udenfor øen i Bergside;
thi de formåede ikke at ro forbi muslingen, som Jon havde kastet ned
foran dem. Den fjerde dag om morgenen sendte han sin son ud på
bjergkanten med en knivskede og bad ham kaste den ud af bjerget, så
den faldt ned i søen; da slap båden. Huldemanden tog nu Simpn med
sig til Frodebøbjerget, hvor hans bolig var. Engang kom et skib til
Thorshavn; skipperen traf Simons kone og spurgte hende, om hun havde
ønsket at få sin mand igen, hvis det var muligt, men hun mente, at da
han får havde været ond mod hende, vilde ban visst ikke blive bedre
nu, og derfor var det bedst, således som det var. Høvedsmanden hos
huldefolkene var ellers ikke ond mod Simon, efterat han havde fået ham
i sin magt; derimod plagede de øvrige huldefolk ham så slemt, når
høvedsmanden ikke var stædt i nærheden; hvor Simon havde sit
herberge at ligge om nætterne, der hængte de over bam drivvåde klæder
og andet for at g8re ham fortred. Hver aften kunde Simon gå ene
ud, og da plejede han at kaste sig ned på knæ og skue op til månen;
en aften så huldemanden ham ligge således på knæ og græde; han gik
da hen til ham, og trøstede ham med, at i fremtiden skulde de andre
ikke gdre ham fortred; han foreholdt dem det, men det hjalp Simon
kun lidet.
En dag vare Frodebømænd på fjældene at samle fårene til
efterårsslagten; da slagtefårene vare bundne og bårne hjem til huse,
dvælede en af mændenc tilbage der ved fårefolden. Han ser da en mand
komme og styre lige derhen; han trode derfor, at manden vilde tale
med ham; han kender nu, at det var den forrige bonde i Kirkebø.
Simon hilser på bam og sporger ham, hvorledes det står til i Kirkebø,
om Simons enke er gift igen og andet lign. Frodebømanden beretter
nojagtig om alt dette og sporger derpå Simon, om han ikke gerne vilde
komme tilbage, dersom det havde været muligt, og hvorledes han havde
det. Simon svarede, at han hverken kunde eller vilde slippe bort fra
dem, som han nu var bos; men han sagde, at han havde det slemt hos
disse, og bad derfor Frodebømanden give sig et godt råd, hvad han skulde
;z«,by Goo^Se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
