Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som ovenfor er navnt, viser sig hos et Folk, naar det gælder
dets dyrebareste Ejendomme. Run er det naturligt, at naar
den fremmede Indflydelse er mægtig og griber ind, forend
Sproget har fastnet sig til et bestemt Skriftsprog, forend der
allsaa findes en ikke alt for indskrænket, almindelig
tilgængelig Literatur, hvori det levende Talesprog ligesom’ er slaaet
fast og bevaret, da vil den have en desto mere
gennemgribende Virkning til at udslette det for Sproget
ejendom-melige og sætte det fremmede isteden. Der vil nedenfor
blive Lejlighed til at berere Folkesprogets og dets i
Land-skabssprog eller Bygdemaal forgrenede Sprogarters Betydning
for Sproget i Almindelighed, samt dets Forhold til idet
dannede Tale- og Skriftsprog i Særdeleshed.
Medens det paa den ’ene Side ingenlunde kan nægtes,
at vort Modersmaal er beslægtet med Tysk, og at navnlig i
det ældste nordiske Sprog en stor Del, maaske den storste
Del af Grundordene eller Sprogets Redder ere fælles med det
ældste tyske Sprogs, hvilket viser sig endnu klarere i de
forskellige afledede Sprogarter, kan det dog paa den anden
Side lige saa lidet drages i Tvivl, at denne oprindelige Enhed
meget tidlig har oplest sig i to Hoveddele, og at det danske
og svenske Sprog, Nordens to nuværende Skriftsprog,
tilligemed de evrige Afændringer i Talesproget i samtlige de
nordiske Lande har sin Rod i det gamle nordiske Fællessprog1,
det Oldnordiske eller Gammel-Islandske. Desto
besyn-derligere maa det synes, at der dog i vore Dage hersker
saa stor Uenighed om Navnet og at man, i det man gaar
ud herfra, i et af de tre nordiske Broderlande dermed vil
tilegne sig ikke alene en nærmere Plads ved Oldsproget,
*) s. Rasks Prisskrift, hans Vejledning til det gl. nord. Sprog,
Fort. S. XVI^g., hans augelsaxiske Sprogl., Fort., hans danske
Retskrivningslære, samlede Afhandl, osv., vidére udfert af
Petersen, Sproghist., 2 Dele, 1829-30, og i mange Afhandl, i Annaler for
nordisk Oldkynd. osv., for ikke at nævne andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
