Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Runer, dels af deres uden Tvivl meget forskellige Alder; men
deri indeholdes maaske dog tillige de allerførste Vidnesbyrd
om Fællessprogets begyndende Spaltning i to Hovedarter, der
atter hver dele sig i to Sprogarter, nemlig islandsk - norsk
og svensk - dansk. Til fuldstændig at forfølge denne
Udvikling mangle vi imidlertid, som bekendt, de nødvendige
Midler. Den ligger som saa meget andet i Folkenes
Historie begravet i den tidlige Middelalders uigennemtrængelige
Mørke. Kun den gammel - islandske Literatur er hjffaret,
medens intet sprogligt Mindesmærke findes fra Danmark,
Norge eller Sverig for længere ned i Tiden. Men Sproget ,i
hele den oldnordiske Literatur, lige fra Sæmunds Edda til det
trettende og fjortende Aarhundredes Sagaer og Love, maa
betragtes som ét, om der ogsaa viser sig nogle
Forskelligheder i de ikke af Islændere forfattede Love for Norge og
andre Skrifter, der ere blevne til i Norge. Her viser sig
vistnok en Overgang og Begyndelse til den nyere, afledede
Sprogform (’oldnorsk), men disse Skrifter staa dog i
sproglig Henseende Oldsproget saa nær, i Sammenligning med
samtidige svenske og danske Værker, hvor Sprogforandringen
bestemt og tydelig fremtræder, at de nødvendig endnu maa
henregnes dertil; og lige saa lidt som man kunde have Grund
til at kalde Datidens Svensk Dansk, kan det være rigtigt at
kalde Islandsk Norsk. Man behøver kun at læse et Stykke
af skaanske eller jyske Lov til Sammenligning med et Stykke
af Gulathingslog eller Kungskugsjå for at overtyde sig om, al
Sproget i disse sidste Bøger er det Oldnordiske, om det end
ikke er saa rent og klassisk som i Heimskringla eller Snorra
Edda. Dansk og Svensk have blot løsnet sig tidligere end
Norsk fra Stamsprogel, og disse Sprog have derfor bevarel
Oldformer, som hverken tindes i Norsk eller Islandsk, der
meget længere holdt ved Slamsproget, og følgelig som
særegne Sprogarter ere yngre og opstaaede paa et sildigere
Udviklingstrin. Det er imidlertid, som ovenfor bemærket,
meget at beklage, at vi ved Siden a£ den gennem et Tidsrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
