Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af flere hundred Aar frodigt blomstrende oldnordiske Literatur,
fornemmelig paa Island, savne de fornedne Efterretninger om
Sprogudviklingen i Moderlandene. Vistnok kan det antages,
at meget af den bevarede Oldliteraturs Stof er hentet endog
fra Danmark, hvorfra de ældste mythiske Sagn ere vandrede
til Island over Norge, ligesom Islænderne gerne udledede
deres Slægt fra danske Konger; men hvad og hvormeget der
tilhorer vort Fødeland, kunne vi ikke sige, da det tidligt laa
aabeq} for den fremmede, sydlige Indflydelse; CÉder streg en
svjende Vind hen over vore Sletter, som endog fejede vor
^tistorie bort77. Det var saaledes en uundgaaelig Felge af
Oldsprogets store Udbredelse, at det ferst paa de Sider, hvor
det kom i Berering med andre Tungemaal, i Tidernes Leb
maatte forandre sig og dele sig i flere Sprogarter, der vel
længe vedbleve at ligne hverandre og vedligeholdt
Slægtskabs-forbindelsen ved det stadige Samkvem mellem Folkene, men
som dog efterhaanden udviklede sig i forskellig Retning.
Hvad der blev skrevet i Danmark paa de Tider var paa
Latin og ikke i Landets eget Sprog, som Saxes Historie,
hvilken Forfatter, paa Grund af sin latinske Klærkedannelse,
umulig, selv om han havde skrevet i sit Modersmaal, for os
kunde været blevet hvad Snorre blev for Nordmændene. 1
Det samme er Tilfældet med den ældste svenske Literatur,
der mangler et eller flere Led i Udviklingskæden. Vi maa
altsaa fra Oldsprogets egen Literatur gaa umiddelbart over til
de ældste tilstedeværende Lævninger af dansk og svensk
Sprog fra det trettende og fjortende Aarhundrede, efter ferst
at have meddelt nogle Bemærkninger om de beslægtede Sprog
og deres mulige Indvirkning paa den i det skjulte foregaaede
Sprogudvikling.
*) I Diplomerne, der som bekendt ogsaa ere latinske,
forekommer dog enkelte Ord af Modersmaalet, hvoraf det kan ses, at
Sproget endnu henimod Slutningen åf det 12te Aarhundrede (1170)
var Oldsproget saare ligt. S. Petersen, Afhandl, om Modersm. S. 29
og sammes: Bidrag til den dtinskeLitt. Hist. I, Middelalderen, S. 3fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
