Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t,
kun kendes af nogle faa bevarede Lævninger, ligesom ogsaa
vort Kendskab \\\ de øvrige Grene af germaniske Oldsprog
(FrisiSk, Saxisk, Neclerrhinsk, Frankisk, Allemanisk) er meget
ringe og marigelfuld. 1 Vel nærmest paa Grund af dette
Sprogs Ælde har man tidligere, da ogsaa de nuværende
nordisfcte Sprogarters Forhold til det Old-islandske endnu
ikke tilstrækkelig var opklaret og anerkendt, antaget dette for
Kilden til Dansk. Saaledes findes hyppigt i Videnskabernes
Setåkabs danske Ordbog (fornemmelig i de ældre Bind) og
endnu i Molbechs danske Ordbog Forklaringer af Ord og
Sammenligninger til deres Oplysning hellere hentede fra det
Angelsaxiske end fra det Islandske, uagtet dette sidste
indeholder den nærmere og paalideligere Kilde i de allerfleste
Tilfælde. Nu er det imidlertid tilstrækkelig godtgjort ad den
historiske Vej, at det var vore Forfædre eller rettere deres
nærmeste Frænder og Naboer, som bragle deres Sprog til
England ved den store Vandring af Angler, Saxer og Jyder
i Midten af det femte kristelige Aarhundrede, og at disse
Udvandrere væsenlig vare af germanisk Æt. Thi at Jyder,
det vil sige Sønderjyder, vare de færreste i denne
Folke-sværm, det viser ogsaa Navnet Angelsaxer, der kun
indeholder de to andre Folkefærds Navne. 2 Vort Modersmaal t
kan altsaa ikke have sin Rod i dette Sprog, hvad enten del
antages at skulle være kommet til os fra England ved
Kristendommens Indførelse og Udbredelse ved engelske Missio-
1) Rask, an gelsax. Sprogl., Fortalen. Endnu vigtigere end for
Dansk og Tysk er det angelsaxiske naturligvis for Engelskens
historiske Betragtning. Smlgn. Petersen, Litt. Hist. I,»S. 14*fg. 2) S. det
af Rask (angels. Sprogl. Fort. S. 5) anførte Sted af Chron. Saxon. for
Aaret 449: Of Jdtum comon Cantvare and Vihlvare, J)æt is sed
mæid, J)e nu eardad on Viht, and J>æt cjnn on Vestsexum, de man
gft hæt Jutnacynn. Of Ealdseaxuin comon Eastsexa and Sudsexa
and Veslsexa. Of Angle comon (se å siddan stdd vestig betvix
Jutum and Seaxum) Eastengle, Middelangla, Mearca and ealle
Nortymbra. *
1862-1864. 3
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
