Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jarls Tid, 1 og at de forstodes tilfulde overalt hvor de kom,
endog i Englartti, kan man dog med Sikkerhed antage, at det
fælles Oldsprog allerede tidligere begyndte at afsondre
Sprogarter fra sig, navnlig i Danmark, der stærkt paavirkedes
sydfra, men ogsaa i S veri g. Af den Form, hvori Saxe har
gengivet de ældgamle Sagn og Sange, kunne vi, uanéet~den
fremmede Indklædning, hvori de fremlræde ved at overfares
paa Latin, dog let skonne, at det ikke altid var de ægte
Edda-sange og tilsvarende oldnordiske Fortællinger, han osle af,
men at Sagnene allerede da’ i vort Fædreland*havde begyndt
at omdannes; og det er da hojst rimeligl, at med Indholdet
ogsaa Sprogformen har lidt nogen Forandring, idet maaske
allerede paa den Tid Spirerne havde udviklet sig til den
ejendommelige Folkepoesi, som vi siden træffe i Kæmpeviserne. Paa
den anden Side tor det dels ifelge mange Efterretninger, dels
efter de tilstedeværende ikke meget yngre Sproglævninger ikke
antages, at Sproget ved Begyndelsen af det trettende
Aarhundrede havde ijærnet sig længere fra Stamsproget (under
en endnu levende Forbindelse mellem Danmark og Island),
end at Danske, Svenske, Nordmænd og Islændere med Lethed
forstode hverandre, hvilket er det samme som at de ny sig
udviklende Sprogarter endnu kun vare Dialekter af det samme
Sprog. Uudslettelige Beviser herpaa afgive Person- og
Stednavne, som Thyre Danebod (Danabot), Knud Danaést,
Svend Tveskæg (tjtiguskegg), Harald Hein, Erik Emtme,
Henrik Skateler, (skotulær); Viborg (Viberg, Vebjorg),
Odense (Odinavc), Aarhus (Ards) osv. Men fra den Tid
begyndte Sprogforandringen kendeligt i Danmark og Sverig,
og man har derfor vistnok med fuld Foje sat omtrent Midten
t) Petersen, Sproghist. II, S. 106; Grimur Thomsen, Om
Islands Stilling til det evrige Skandinavien, fornemmelig i literær
Hen-sfeende, S. 8 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
