Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træder i de islandske Love, Sagaer og andre Skrifler, at det
maa betragtes som et og det samme Sprog. Enkelte
Ejendommeligheder kunne dog iagttages, fornemmelig i Omlyden:
hvor denne mangler i Dansk og Svensk fra denne Periode,
der mangler den ogsaa i Norsk, medens den i Islandsk har
udviklet sig fuldstændigt, og saalcdes der findes i en endnu
hdjere Grad end i det ældste Oldsprog. Norsk har flere
Tvelyde ikke blot end Dansk og Svensk, men ogsaa end
Islandsk. 1
I det svenske Sprogs Historie maa der ligeledes gores.
et Afsnit ved Midten af det trettende Aarhundrede, hvilket
Punkt altsaa bliver et almindeligt Afsnit i hele den
skandinaviske Sprogudvikling. Paa Grund af Sverigs afsides
Beliggenhed, dets betydelige Udstrækning i Forhold til en sparsom
Befolkning (hvilket naturligvis i samme Grad gælder Norge),
og Landets Adsplittelse i den ældre. Tid i politisk Henseende,
ligesom i naturlig Henseende ved mange Bjærge, Elve og
store Soer, maatte Sproget nedvendigvis vel ikke modtage saa
stærk Paavirkning udenfra, som det danske, men dog paa
den anden Side uundgaaeligt falde hen i mange
Landskabs-sprog med paafaldende Forskelligheder. Upsveames og
Gøternes Riger vare adskilte ved Forfatning og Love til
Slutningen af det tolvte Aarhundrede i hdjere Grad end nogen
Dele af Norge eller Danmark. Den store Dialektforskellighed,
der endnu hersker i Sverigs Landskaber, viser sig saaledes
allerede i den ældste Periodes Landslove. Men at det fælles
Oldsprog ogsaa omfattede denne tredie Del af Norden, derpaa
haves de sikreste Vidnesbyrd baade i Sproget og i Historien
(de mange i Sverig fundne Runestene, hvis Alder gaar fra
*) At det islandske eller oldnordiske Sprog i Sagaerne heller
ikke i rent sproglig Henseende kan kaldes norsk, men kun islandsk,
er let at bevise; det er ogsaa erkendt af Nordmændene selv (s.
Fortalen til Barlaams og Josafats Saga S. XIV). I hvor hyppigé Tilfælde
Omlyden endnu er beholdt i Dansk, er bekendt nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
