- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1852-1854 /
58

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deo tredie Sprogperiode omfatter Unionstiden og sluttes
med Reformationens Indførelse i alle tre nordiske Riger,
hvorved et nyt Liv oprandt, og Literatur og Sprog genfødtes.
Men saa fortrykt og ussel Tilstanden var i denne Tid,
fore-gaar der dog i Sprogudviklingen en stor Forandring, og efter
den gennemgribende Gæring fremstaa de nyere Sprog paa de
gamles Grundlag. Ved Forbindelsen til ét Statslegeme vandt
Rigerne ikke meget i andre Hepseender, men i sproglig
Henseende fremmedes derved snarere Adsplittelsen end
Foreningen befæstedes. Sprogformen blev endnu mere
vaklende. Norsk gik aldeles op i Dansk (som Skriftsprog), men
Svensk, som hidtil i sin Udvikling fra Stamsproget gik samme
Vej som Dansk, om end noget langsommere, fjærnedes
længere derfra, og den Forbindelse, som kunde have samlet
Folkene og Sprogene til en stor Helhed, blev ikke alene
oplast, men gik endog over til et langvarigt Fjendskab, der
farst i den sidste Tid er ophart. ^Danmark vedblev vel
i politisk Henseende at have Overvægten i Norden, medens
det paa samme Tid i mange Henseender gav sig blot for
Tysklands Indflydelse, men det (nl. at Sproget ikke ved en
tilbagegaaende Bevægelse atter sluttede sig til Svensk og Norsk
og atter nærmedes Stamsproget) falger ogsaa ligefrem af
alle Sprogs gradvise Forandring: da Dansken nemlig allerede
var paa Vejen til at forkaste næsten alle de gamle Endelser,
saa vilde det have været en Tilbagevending ligesom mod

(Om den.ubest. Artikels Fremkomst i Svensk og Dansk s. Peters.
Sproghist. II, S. 213 og^I, S. 165). — Gstf. med Nf. (Akk. med Inf.)
findes vistnok: sik hrædast (sik ræfras) = at hann hræddist; J)ik
vera Q)ik vara) == at Jm værir, men den sidste Form er den
almindelige. canaan riks kunnugh vilde mere bogstavret, men vel
mindre godt hedde canaan riknar konungi for konungi canaans
rikis. Isteden for nogle Ord ere satte ikke tilsvarende, fordi de ikke
bruges i Oldsproget, som nema (af nem), der er tabt i de
nuværende skandinaviske Sprog, men genfindes i tysk nehmen, [-[ausge]-nommen,-] {+[ausge]-
nommen,+} = vort uden (undtagen), utan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:38:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18521854/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free