Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nelserne ogsaa felge med, idet de enten afklædes det
fremmede Snit og opnaa Borgerret -r- som Tilfældet er med en
stor Mængde af de i vort Modersmaal nu uundværligste
Ord —, eller de ombyttes med andre, Benævnelser, som
enten forefindes i Sproget eller kunne dannes af dets Malm.
Hovedstoflet i vort Modersmaal er endnu af nordisk Rod,
ligesom i det svenske Sprog, og dette Sproggrundlag er
saa-ledes begges fælles Ejendom; de laante Dele ere tagne fra
Tysk, Fransk, Latin, osv. Se vi hen til det danske Sprogs
Udseende for halvandet til et hundrede Aar siden, da kunne
vi ikke nægte, at der er gjort store Fremskridt siden den
Tid. Thi med alle de Berigelser, Sproget fik ved Vedel,
Kingo, P. Syv og flere, har det paa Holbergs Tid et saa
broget Udseende og er saa gennemflikket med tyske, franske
og latinske Lapper, at det ser ud som det skulde blive lige
saa blandet som Engelsk. Denne Tid danner en stor Klaft
mellem det af Stamsproget udviklede ældre danske Sprog og
den nyere Sprogudvikling, og som Holberg i mange
Henseender kan kaldes den danske Literaturs Fader i dens
nuværende Skikkelse, kan han ogsaa betragtes som en Mu%
mellem den foregaaende Sprogform og den efterfølgende. Med
sit skarpe JHik i saa mange, * endog beslægtede Retninger
havde han dog ingen Sans for det ejendommelige i det
danske Sprog, navnlig intet Oje for, hvorledes Sproget kunde
og burde beriges ved at ase af sin egen Kilde, Stamsproget.
Slige Bestræbelser vare ham endog imod. 1 Sprogets
Rensning og Befæstelse begyndte farst ved Mænd som
Kofod-Anker, Eilskov, Stenersen, Hojsgaard; og skont Berigelsen
for storstc Delen bestod i hvad der optoges af Tysk, ikke
synderlig af nordiske Sprogdele, kunne vi dog ikke miskende,
hvor meget der skyldes Snedorf, J. Kraft osv. 2, dernæst
Baden, Sporon, O. Guldberg og flere. Farst fra dette Aar-
’) S. Petersen, Om Modersm. S. 73 fg. — 2) De Soraske
Samlinger, 1765.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
